Magi i Royal Arena: Broadways bedst sælgende trylleshow kommer til Kbh

Skrevet af: Redaktionen
Foto: PR
Foto: PR

Det magiske show The Illusionists har rekorden som den bedst sælgende forestilling på en enkelt uge med opsætninger på Marquis Theatre og Neil Simon Theatre på Broadway i New York.

De har optrådt på Shaftesbury Theatre i West End i London, Operahuset i Sydney, The Arts Centre i Melbourne og Auditorio Nacional i Mexico City.

Nu kommer The Illusionists til Europa, hvor de blandt andet lægger vejen forbi Royal Arena i København to dage i april med deres DIRECT FROM BROADWAY Europaturné 2019.

Nu er det fortryllende show klar til at fascinere publikum i Royal Arena i København d. 26.-28. april 2019. Der er planlagt tre shows i dagene 26. april og 27. april hvor der er en tidlig og sen forestilling.

Oplev nogle af verdens dygtigste tryllekunstnere

I denne imponerende forestilling kan du opleve nogle af verdens dygtigste tryllekunstnere – mestertryllekunstneren Luís De Matos , bedrageren James More , den mindeværdige Enzo , udbryderkongen Andrew Basso , manipulatoren Yu Ho-Jin , opfinderen Kevin James samt forvandlingskunstnerne Sos og Victoria.

Millioner af mennesker verden over har overværet disse utrolige talenter, der tilsammen udgør forestillingen The Illusionists: Direct from Broadway.

Som publikum overværer man tricks såsom tankelæsning, levitation og forsvindingsnumre.

Forestillingen imponerer publikummer i alle aldre med nogle af de mest chokerende og forbløffende numre, der nogensinde er sat sammen på en scene.

Det er endda blevet kaldt for verdens bedste trylleshow, og anmeldelserne har været forrygende rundt omkring i verden.

“Efter blot fem minutter er forestillingen alle pengene værd,” skrev avisen Blackpool Gazette.

Hvad: The Illusionist
Hvor: Royal Arena
Hvornår: 26. april kl. 20
27. april kl. 16 & kl. 20
Billetter her

BørnefestiBAL i København: Kæmpe børnefest får også Paw Patrol på plakaten

Skrevet af: Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

Når BørnefestiBAL løber af stablen i København lørdag d. 8. juni og søndag d. 9. juni, kan gæsterne opleve de populære hunde fra Nickelodeons Paw Patrol live på scenen.

Holdet bag BørnefestiBAL har nemlig indgået et samarbejde med tv-kanalen Nickelodeon, som betyder, at de festivalsgæstende børn og voksne kan opleve karaktererne fra et af kanalens mest populære programmer, Paw Patrol, live på scenen.

Paw Patrol handler om seks kærlige redningshunde med hver deres egenskaber, som ledes af drengen Ryder.

Den seje gruppe er altid klar til at hjælpe, når ulykken rammer i deres hjemby Adventure Bay – men de har taget dagen fri, for at komme til Fælledparken og møde alle deres fans.

”Vi glæder os meget til at byde Paw Patrol velkommen til København.

Vi ved, at det bliver en fantastisk oplevelse for gruppens mange fans, som nu kan møde deres helte i virkeligheden og endda får muligheden for at deltage i den ikoniske dans, ’Vovse Boogie’,” fortæller Kalle Bremer, der startede BørnefestiBAL i 2015.

Masser af underholdning for familien

BørnefestiBAL byder på musik, sjov, leg, gøgl og spas for børn og deres familier. Foruden Paw Patrol kan man også opleve Gurli Gris-show, Mek Peks Åh Abe-show, HipSomHap, Albert Dyrlund og stjernerne fra årets MGP.

”Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med BørnefestiBAL.

De rammer den helt rigtige nerve og har hjertet på rette sted, og der er noget, vi virkelig kan spejle os selv i, når vi kommunikerer med vores målgruppe.

Derfor var det et helt oplagt partnerskab at gå ind i,” fortæller Jesper Dahl, direktør for Viacom i Norden, der ejer Nickelodoen.

Mange aktiviteter i løbet af dagen

Det helt særlige ved BørnefestiBAL er, at der virkelig sker noget hele dagen. Forældre kan derfor være ganske sikre på, at underholdningen er sikret.

For udover underholdningen fra scenen kan børnene se frem til både aktivitetsbaner, maletelte, perletelte, skattejagt, fodbold, rutsjebaner og ikke mindst fodbold-dart.

Billetter kan købes til 95 kr. (Børn under 1 år kommer gratis ind)

Hvad: BørnefestiBAL
Hvor: Fælledparken, København
Hvornår: Lørdag d. 8. juni & søndag d. 9. juni
Billetter koster 95 kr. og du finder mere info lige her.

København er Europas pizza-paradis: To Kbh-steder stryger ind på Top 5

Skrevet af: Redaktionen
FOTO-Pizza-Project
FOTO-Pizza-Project

Hvis man troede, at Italien var urørlige på at lave de bedste pizzaer, så kan man godt tro om igen.

I hvert fald hvis man skal bedømme ud fra den netop offentliggjorte liste “50 Top Europe”, som regnes for at være den mest prestigefyldte pizza-liste.

Her dominerer København simpelthen i Top 5 med hele to steder helt med fremme.

På en fantastisk tredjeplads ligger Bæst på Nørrebro. Bæst har flere gange været nævnt på lister over verdens bedste pizzaer, så det er ikke totalt overraskende, at de er placeret i toppen.

Læs om Bæst i MigOgKbhs Spiseguide her

Nyåbnet sted i Indre by er højdespringer

En vild højdespringer er imidlertid det nyåbnede pizzeria Luca, som MigOgKbh naturligvis var blandt de første til at omtale.

Pizzeria Luca åbnede i marts på Gammel Strand i Indre By, og her kunne ejer Lasse Wiwe fortælle, at den perfekte pizzadej-opskrift tager 72 timer at hæve.

Den magiske dejopskrift har i den grad også haft en effekt, da Luca er placeret som nummer 5 over Europas bedste pizzeriaer.

Ved åbningen fortalte Lasse Wiwe, hvordan han fik fingrene i den hemmelige opskrift.

“Det er vigtigt for os at blive de bedst indenfor vores felt, og derfor har vi benyttet os af den prisvindende italienske pizzaiolo Luca Platanias ekspertise.

Det krævede en 3-4 våde aftener i Rom og en masse overtalelse, før vi fik ham med, men det har så til gengæld givet os opskriften på hans 72-timer koldhævede pizzadej, som jeg godt tør kalde en af Europas bedste,” fortalte Lasse Wiwe til MigOgKbh.

Du kan læse mere om Luca her

Også blandt verdens bedste

Det københavnske triumftog slutter dog ikke her. Som nummer 11 finder vi Mother i Kødbyen. Dem har vi også med på vores Guide på Københavns bedste pizza – læs den her.

Du kan læse Europas Top 50 liste her.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at en anden 2019 liste med titlen “Verdens Bedste Pizza 2019” har Bæst på en sjetteplads – altså i the whole wide world.

Mother ligger nummer 49 på den liste.

Den kan du finde her

Her kan alt ske: Grøn dør gemmer på Københavns nye vilde cocktailbar

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Forestil dig at du et sted i Østen farer vild og forvilder dig ned ad en lille gade, hvor du møder en mystisk, grøn dør.

Bag den grønne dør gemmer sig en cocktailbar, og idet du træder ind i lokalet, lyder en gongong så øredøvende, at du bliver skræmt fra vid og sans og sætter i løb for at komme væk derfra.

Næste dag har du svært ved at glemme den hemmelige bar bag den grønne dør, så du beslutter dig for at finde den igen. Men det lykkes aldrig.

Sådan en oplevelse havde Sophus Clausen, og det glimt, han fik af den mystiske cocktailbar, sad stadig i ham, da han vendte hjem til Danmark.

Derfor besluttede han, at København skulle have lige netop sådan en bar, og fra fredag 24. maj står Sophus Clausen således klar som venue manager på byens nye cocktailbar med japansk stemning.

Læs også: Cocktails og flæskesvær: Vesterbro-darling genåbner i større lokaler

Japansk mystik bag grøn dør

Cocktailbaren er selvfølgelig opkaldt efter den mystiske bar i Østen.

Den hedder nemlig Little Green Door, og når du åbner den grønne gadedør på adressen Gammel Strand 40, bliver du mødt af et miks af japansk mystik og københavnsk hygge.

Her er rispapirslamper i loftet og grønne farver på væggene, og man ved aldrig, hvad der kan ske, når gongongen lyder. Det kan betyde alt fra ildshow til fortune cookies til stedets gæster.

 

Foto: PR

Hos bartenderen kan du bestille japanske øl, cocktails med japansk rom og whiskey og selvfølgelig den obligatoriske sake.

Priserne på cocktails starter på 100 kr., mens flaskeøl koster 50 kr.

Læs også: Tag bobler med på picnic: Nyhavn får ny champagnebar med skarpe priser

Mad og happy hour på åbningsdagen

På åbningsdagen fredag 24. maj er der happy hour fra kl. 16 til 21, hvilket betyder to signatur-cocktails for ens pris.

Fra kl. 18 til 20 fyres der op under en stor wok uden for baren og serveres gratis pad thai for gæsterne.

Aldersgrænsen er 21 år på Little Green Door, og baren har fremover åbent onsdag til lørdag med happy hour fra kl. 16 til 20.

Se mere på Facebook.

Hvad: Little Green Door
Hvor: Gammel Strand 40, København K
Hvornår: Åbner 24. maj 2019