Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe stjerner: Tivoli afslører fem solide Fredagsrock-navne

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Tivoli kan nu afsløre, at Jada, Tobias Rahim, Eee Gee, Soleima og Deep Purple alle bliver en del af årets program til Fredagsrock 2023. 

De kommer alle til at sætte deres helt særlige fingeraftryk på årets Fredagsrock sæson nummer 26.

Der er således lagt op til et alsidigt program for årets Fredagsrock sæson, hvor der lægges ud med Eee Gee og Soleima den 14. april.

Tivoli, der i år runder 180 år, tager hul på årets sommersæson den 31. marts. 

Det færdige Fredagsrock-program er forsat i proces og afsløres senere.

Foto PR

Danske hitmagere

Det er lykkedes at få Tobias Rahim på plakaten, som er en af Danmarks mest efterspurgte og streamede navne for tiden. 

Tobias Rahim svømmer for tiden i masser af succes og har fået sit store gennembrud på den danske musikscene med millioner af streams, musikpriser og udsolgte koncerter på stribe. 

Den dansk kurdiske sanger Tobias Rahim har taget hele musik-Danmark med storm – om det så har været hits som Mucki BarNår Mænd Græder, Flyvende Faduma eller hans digtsamling Drømmene maler virkeligheden. 

Koncerten med Tobias Rahim finder sted den 22. september klokken 22.00.

Derudover vender Jada tilbage til Plænen på Tivoli, hvor hun tidligere har givet publikum betagende, medlevende og engagerende oplevelser. 

Siden Jada blev tildelt P3’s talentpris tilbage i 2019 har hun stort set stået på alle de største scener i Danmark samt været på en international turne.

Nu kan hendes mange fans glæde sig til en aften, hvor hjertet sidder på rette sted med sange som Nudes, Skør for Dig og Dangerousden den 16. juni. 

Rock-fest

Deep Purple var oprindelig et psykedelisk rockband, men da de ramte de hårde rocktoner og begav sig ud ad den vej, oplevede de en enorm succes og popularitet, som de fortsat ridder på i dag.  

Rigtig mange med interesse for den tungere og melodiske rock, som den lød i 1970érne kan se frem til en aften med guitar og hits som Smoke on the WaterFireball og Speed King, når det ærke-britiske hard rock-band Deep Purple folder deres store rock katalog ud. 

”Deep Purple er ikke blot legender der resonerer med Fredagsrockens DNA. 

Bandets 55 års levetid trækker spor tilbage til den moderne rocks fødsel,” siger Chef for musik og underholdning i Tivoli, Thor Feilberg. 

Deep Purple går på scenen den 9. juni klokken 22:00.

Del artikel

Andre læser også