Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe succeshistorie: To unge københavnere har indtaget frisørbranchen

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Peter Bondo Gravesen
Foto: Peter Bondo Gravesen

Det er lidt småt med solskinshistorierne i øjeblikket, men Corona eller ej – så bugner vores elskede by af seje iværksættere, der tager markedet med storm.

To af dem er de to barndomsvennerne, Omar Hardan og Salar Mahmoud, der har kæmpet for deres plads i frisørbranchen, men nu står med kæmpe lager i Skovlunde, 12 ansatte, 6.000 produkter i webshoppen og 3-4.000 tilknyttede frisørsaloner i kundekartoteket samt en masse privat kunder.

Læs hele historien om OS Frisørartikler lige her.

Foto: Peter Bondo Gravesen

Gamle barndomsvenner

Historien mellem Omar og Salar starter egentlig mange år tilbage, for de er nemlig opvokset sammen på Østerbro.

For seks år siden var de klar til at lave noget sammen, og med to fortider inden for frisørbranchen, så var det næsten oplagt.

De to gutter var ikke mere end 25 år gamle på daværende tidspunkt, men deres tidligere erfaringer havde vist dem, at der manglede ét sted, hvor man som frisør kunne købe alle de attraktive mærker, som de selv havde stået og manglet.

Så de gik i gang med projektet og åbnede deres første lille butik på Borups Allé.

”Det var simpelthen verdens mindste butik. Den var sådan 10 kvm. eller noget i den størrelse, og vi havde hele webshoppen i baglokalet,” fortæller Omar og Salar med et smil.

”Vi begyndte at opsøge en masse potentielle kunder og leverandører, men vi blev afvist gang på gang. Vi fik virkelig mange afslag, men vi gav ikke op.

Tværtimod fik det os bare til at arbejde endnu hårdere.”

Foto: Peter Bondo Gravesen

Modgangen vender

På trods af at have modtaget den ene afvisning efter den anden begynder salget at vende efter et stykke tid.

Efter blot to år vokser de ud af butikken på Borups Allé og flytter til nye lokaler på Jagtvej – på hele 370 kvm.

Men lokalerne var ikke det eneste, der var fart på.

Webshoppen voksede på det tidspunkt til over 4.000 produkter.

”Det var simpelthen blevet en kæmpe succes. Det gik så hurtigt, og salget stak helt af,” fortæller de to unge gutter.

Succesen ville ingen ende tage, og i dag står Omar og Salar i deres eget kæmpe lager i Skovlunde med en webshop på over 6.000 produkter, en stor butik og 12 ansatte.

Foto: Peter Bondo Gravesen

”Det har været den vildeste rejse. Nu er det salonerne og leverandørerne, der kommer til os, og vi har fast 3-4.000 saloner, der handler hos os. Vi leverer også til store kunder som Matas og Fitness World, og det er virkelig et skulderklap til os selv.”

Og et skulderklap – det fortjener de virkelig også.

”Det er vildt at stå her i dag og se tilbage på hele rejsen. Det har været vildt, men vi er begge to mega glade for vi kæmpede videre og ikke gav op, selvom tingene ikke kom helt let til os,” slutter Omar og Salar.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også