Sukkersød nyhed: Torvehals-stade forvandler affaldsprodukt til populære flødeboller

Døjer du med at finde lækre søde sager, der samtidig er veganske – så er her en god nyhed.
Torvehallerne har nemlig fået et nyt stade.
Det er Anja Bindesbøll og hendes butik, Glean, der er rykket ind i den hal, hvor man finder kaffe, bagværk og søde sager.
Læs også Køb billet nu: Københavns nye takeaway-festival er netop skudt i gang

Veganske ”reste”-flødeboller
Glean er en vegansk konfekture-butik, som er specialiseret i at lave flødeboller af affaldsproduktet kikærtevand.
Og salget af de veganske flødeboller går over forventning.
Faktisk producerer Glean Danmarks første og eneste veganske flødeboller.
Tanken med Glean er at bruge et produkt, der findes i forvejen – et affaldsprodukt, som under normale omstændigheder og i store mængder ryger i kloakken, som erstatning for protein og stivelse.
Og tiden kalder både på klimabevidsthed og omtanke for dyr og levende væsener – særligt hos yngre.

Opvokset vegetarisk
Anja, som er vokset op med to vegetar-forældre, kan godt lide smørrebrød.
Som ung 10.-klasses elev lavede hun et projekt, der handlede om hvad “hun ville være, når hun blev stor”, og Anja vidste allerede dengang, at hun ville være selvstændig.
Hun undrede sig over hvorfor der ikke fandtes vegetarisk smørrebrød, så det var drømmen til at starte med; at lave vegetarisk smørrebrød.
Anja startede en madblog og endte med at skrive speciale om madblogging, men stødte senere på en YouTube-video med nogen, der brugte kikærtevand istedet for proteiner og stivelse.
Det satte gang i tankerne om alle de anvendelsesmuligheder kikærtevand kunne have – for eksempel muligheden i at bruge kikærtevand i konfekture, men i særdeles i flødeboller, hvor både proteiner og stivelse spiller afgørende rolle for den særlige konsistens, som mange elsker.
Lige nu får Glean kikærtevandet fra en stor producent af kikærte-baserede produkter, men på sigt vil Glean også gerne selv kunne producere kikærtevand og bringe det i anvendelse i mange nye typer konfekture – og sælge det separat til private.
Hvad: Glean
Hvor: Torvehallerne hal 2
Hvornår: Hverdage kl. 10-19 og weekender kl. 10-18
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram