Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Weekendguide: Her er 10 hyggelige idéer til din weekend i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Coca Cola Company
Foto: Coca Cola Company

Så blev det (endelig) weekend igen.

Vi er klar med ti hyggelige anbefalinger til din weekend i København – lige fra bagværk med havudsigt til en kreativ festival udenfor byen.

God weekend!


Jul i Tivoli 2018. Foto PR

Juletræstænding i Tivoli

Fredag d. 19. november skruer de atter op for julestemningen i Tivoli, når de åbner for årets julesæson.

Nu på fredag kl. 16.30 vil vi dog anbefale at tage ungerne i hånden og lægge vejen forbi, da selveste Julemanden kommer og tænder det 13 m. høje juletræ.

Du kan læse meget mere om alle de spændende events til Jul i Tivoli lige her.


Arkivfoto

Tag til chokolade-outlet

Vi kender outlets i alle afskygninger.

Butikker med tøj, sko, smykker, interiør og alle mulige andre ting til gode priser.

Men vidste du, at København har en chokolade-outlet?

Det lyder næsten for sødt og godt til at være sandt, men den er altså god nok.

På adressen Amager Landevej 123 i Kastrup finder du Chocolate Factory Outlet, og her kan du gøre gode chokoladekup – for eksempel når du vil forkæle dine gæster med søde sager i juletiden, eller hvis du blot er lækkersulten.

I butikken sælges frasorterede varer fra Magasin Chokolade og Simply Chocolate, og det hele er produceret lige rundt om hjørnet, hvor der ligger en chokoladefabrik.

Sortimentet kan variere fra dag til dag, men du kan være heldig at finde varer som eksempelvis flødeboller, gaveæsker, fyldte chokolader og julegodter.

Butikken er åben mandag til fredag klokken 12.00 til 18.00 samt lørdag klokken 11.00 til 15.00.


Statens Museum for Kunst er klar med SMK Friday Foto: PR

Fredagsbar på SMK

Drinks, kunst og chill-out oven på en veloverstået arbejdsuge er hovedingredienserne i Statens Museum for Kunsts populære koncept SMK Fridays.

De cool fredagsbar-events har flere gange i løbet af året tiltrukket mange københavnere, og nu er det blevet tid til årets sidste udgave.

Fredag 19. november kan du hænge ud på det enorme kunstmuseum efter lukketid og lade dig underholde af både kunstnere og musikere, mens du slubrer drinks og bliver klog på kunst.

Mellem og efter koncerterne søger en DJ for lækre toner, og der kan købes drinks og andre forfriskninger i baren.

Arrangementet begynder klokken 16 og slutter klokken 22, og der er gratis adgang.

Du kan læse mere om aftenens aktiviteter og indslag på smk.dk.

Vær opmærksom på, at du skal vise coronapas for at deltage i arrangementet.


Foto PR

Tag til cocktail pop-up

Skal du prøve noget helt nyt, så skal du lægge vejen forbi Nimbs cocktailbar i weekenden, hvor de laver en noget anderledes pop-up med Tanqueray Gin.

Her er det traditionelle cocktailkort skiftet ud med et duftbaseret, hvor du lader din næse fremfor dine øjne vælge din drink.

Over to weekender i november har Nimbs dygtige bartendere og dufteksperter fra Muro Scents forvandlet tre eksklusive Tanqueray-cocktails til skræddersyede dufte.

Det betyder, at gæsterne kan bestille cocktails på baggrund af, hvad deres næse finder mest interessant.

Tanqueray Top Notes-menuen består af 3 forskellige cocktails, og hver enkelt cocktail koster 145 kr. Hvis man vil opleve alle tre cocktails, kan man bestille ’The Tanqueray Top Notes Experience’, der koster 400 kr. per person.

Pop-up’en er åben hele weekenden fra kl. 17.30-21.30.

Ingen bordbestilling – du møder bare op!


Foto: Coca Cola Company

Besøg Coca-Cola julelastbilen

Julelastbilen fra Coca-Cola er et stort tilløbsstykke i hele verden.

På den landsdækkende tur samler Coca-Cola ind til Mødrehjælpen via salg af kugler til juletræet og miniatureudgaver af julelastbilen.

Coca-Colas julemand deler gratis colaer ud, og man kan få taget billeder ved lastbilen, der er specialdesignet.

Corona-pandemien fik aflyst alle de sjove ting i 2020, og det var også grunden til, at Danmarks nok mest kendte lastbil måtte blive i garagen sidste år.

Men nu sker det, og fredag d. 19. november kl. 15-19 kan du finde den foran Meny på Vermlandsgade 45, København S.

Du kan se de øvrige steder, som lastbilen besøger, på coca-cola.dk/xmas.


Bar Vaest og Fylkir er resten af året gået sammen om en lækker pop-up på Vesterbro. Foto PR

Pop-up hos Vesterbro-bar og tapas-favorit

Kender vi ikke alle sammen problemstillingen med at finde et sted torsdag-lørdag, hvor man både kan få lækre drinks og lidt god mad?

Og så samtidig meget gerne i uformelle omgivelser.

Alle tre dele kan du faktisk få lige nu og året ud hos Bar Vaest på Vesterbrogade, der er gået sammen med naboen, Fylkir, om en helt perfekt pop-up til de mørke tider.

Hele grundtakken bag Bar Vaest er, at man ikke behøver at bruge en formue for at kunne hygge sig i København – og her slipper du altså også med rigtig gode cocktails fra bare 95 kr.

Læs mere om pop-up’en mellem Bar Vaest og Fylker lige her.


Foto PR

Spis bagværk med havudsigt

Elsker du friske croissanter, sprøde surdejsboller og lækre kager, så kender du helt sikkert allerede Hart Bageri.

De har siden 2018 forkælet Frederiksbergs borgere med lækkert bagværk, og i november sidste år var turen kommet til Christianshavn.

Her næsten præcis et år efter rykker de teltpælene op på Christianshavn og flytter til større lokaler.

Hart Bageri åbner nemlig i det historiske Mærsehus – en fredet bygning fra midten af 1700-tallet, hvori den danske flåde opbevarede deres mastekurve

Få meter fra havnefronten på den spirende, kreative halvø vil man nu kunne nyde brød, kage og wienerbrød fra det populære bageri.

Den nye butik vil være åben syv dagen om ugen fra morgen til aften.

Således er det både muligt at købe bagværk med hjem til morgenbordet eller sætte sig i solen langs vandet for at nyde de unikke omgivelser.


Arkivfoto

Julekalenderbanko på Nationalmuseet

Er du ekspert i Nissebanden, Jullerup Færgeby, Tinka og Pyrus?

Så har vi fundet det mest perfekte event til dig.

På lørdag afholder Nationalmuseet nemlig storslået julekalenderbanko – og du kan stadig nå at komme med!

Julekalenderbanko koster 40 kr. for 2 bankoplader inkl. kaffe og kage, samt en entrebillet á 100 kr. til museet (medmindre du er NATKLUB-medlem, så er entreen inkluderet i dit medlemskab).

NATKLUB-medlemmer får desuden en ekstra plade.

Bestil gerne dine plader i forvejen, mens entrebilletten kan sagtens købes i døren på dagen. Billetten giver også adgang til resten af museet.

Bemærk, at du skal have et gyldigt Coronapas (test, immunitet eller vaccine) med, når du besøger Nationalmuseet fra d. 12. november 2021.

Køb billet her.


Sushi2500
Foto: PR

Spis sushi

Den japanske spise bestående af udskårne stykker af rå fisk, marinerede ris og friske grøntsager er en populær spise mange steder i verden.

Også her i Hovedstaden har sushi gjort sit indtog, men hvor finder man egentlig den bedste sushirestaurant?

7.652 danskere har stemt på deres yndlingsrestaurant, og på Sjælland er prisen gået til den populære kæde, Sushi 2500, der blandt andet holder til i København.

Hjemmesiden har netop kåret ’Danmarks Bedste Sushi’ både i hele Danmark samt på et regionalt plan, og her er der altså en klar vinder.

Med hele seks restauranter på Sjælland sætter Sushi 2500 sig på en flot førsteplads med deres store maki-ruller og sprøde sticks.

Læs mere om Sushi 2500 lige her.


Foto: Roskilde Kommune

Grasp Festival

Grasp er en festival for ideer, og gennem kunst, forskning, fællesskab og aktivisme sættes der fokus på tidens store udfordringer med klimakrise og social ulighed.

Det er Roskilde Festival, der sammen med Roskilde Universitet, Roskilde Kommune, Roskilde Festival Højskole og Ragnarock har skabt festivalen, som har omkring 70 arrangementer på plakaten.

På festivalen kan man møde forskere, kunstnere og praktikere fra ind- og udland, som hver især tager klimakrise og social ulighed under behandling på forskellige måder.

Det bliver blandt andet i form af talks, koncerter, workshops og kunstoplevelser.

Festivalens gæster vil blandt andet kunne opleve Efterklang, Den Sorte Skole, Jenny Wilson og Dreamers’ Circus.

Grasp kommer til at foregå både indendørs og udendørs i den kreative bydel Musicon, som ligger i den sydlige del af Roskilde.

Partoutbilletter til festivalen koster 995 kroner, mens endagsbilletter er tilgængelige for 500 kroner.

Studerende kan købe partoutbilletter for 600 kroner, mens endagsbilletter for studerende for koster 300 kroner.

Se mere og køb billet på graspfestival.dk.

Del artikel

Andre læser også