Ya man: Kendt rapper åbner reggae-restaurant på Nørrebro
Caribien plejer at være forbundet med kridhvide strande, azurblå bølger og svajende grønne palmer. Caribisk mad dukker ikke ligeså ofte op på lystavlen, når man hører olietønder for sit indre øre.
Men det bliver der lavet om på nu på Nørrebro. Reggae-restauranten Bambam har nemlig slået dørene op på Ravnsborggade 12d.
Læs også: Psyko-snasket søndag: Trendy grillbar serverer ‘jydebrunch’ ad libitum
Ejerne tæller Milan Damjanovic, som har sin daglige gang på baren Lulu, samt den danske rapper TopGunn. Han hedder i virkeligheden Oliver Gammelgaard Nielsen, men har den sidste håndfuld år sat sig på dancehall-scenen herhjemme under synonymet for verdens bedste Tom Cruise-film.
Dancehall er for øvrigt en niche i jamaicansk reggae, som blev udviklet i slut 70’erne. Den fik sit navn, fordi mange af teksterne ansås for upassende til at sende i radioen, så musikken blev næsten udelukkende spillet og udviklet på dansestederne.
Hovednummeret på Bambam er selvfølgelig original jerk chicken (95 kr.) som fås med ris, ærter og coleslaw samt hjemmelavet gravy. Bambams jerk – altså marinaden som kyllingen bliver poleret i – er en kompliceret sag med mere end 15 forskellige ingredienser.
Læs også: Her kæles der for detaljerne: Vesterbro får ny ambitiøs cocktailbar
Samme udgave kan fås i veggie-udgave, hvor kyllingen er byttet ud med marineret blomkål.
Som sideorders kan man hoppe ud i sweet potato fries eller stegte grønne madbananer og til at skylle det hele ned med, er der selvfølgelig den ikoniske Red Stripe, som bliver lavet af Desnoes & Geddes på Jamaica.
Sodavanden hedder Ting og smager af sur-sød grapefrugt – og bliver tyllet til den store Usain Bolt guldmedalje i Caribien.
Og altså nu på Nørrebro.
Ja man – mi soon come.
Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh. Også om Jamaica…
Hvad: Bambam
Hvor: Ravnsborggade 12d
Hvordan: Følg Bambam på Instagram her