Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anlæg nedlægges efter 40 år: ZOO afliver ulve og en bjørn

Af Michael Qureshi

Næste gang du besøger ZOO i København, så vil det ikke længere være muligt at spotte de spændende ulve.

Det 4år gamle ulveanlæg er nemlig blevet nedlagt. Det skriver TV 2 Lorry.

Det betyder, at tre hanulve er blevet aflivet. De brune bjørne er også ved at være fortid i ZOO, og man har allerede i forbindelse med en udfasning aflivet en brunbjørn.

Startskud på ny strategiplan

Det hele er startskuddet til en tre-årig strategiplan, hvor Zoologisk Have skal fremstå tidssvarende og moderne.

“Vi foretager en løbende vurdering af alle vores anlæg – både af hensyn til dyrene og deres velfærd og af hensyn til gæsteoplevelsen. Og i forhold til det nu 40 år gamle ulveanlæg er vi ikke længere i tvivl.

Ulveanlægget er ikke tidssvarende og lever ikke op til de høje standarder for dyrevelfærd, som vi efterlever, siger Zoofaglig chef i ZOO Mads Frost Bertelsen til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at der ikke var plads til ulvene andre steder i ZOO.

Mere plads til isbjørne

I forhold til bjørnene er der brug for mere plads til isbjørnene, og det bliver på bekostning af de brune bjørne.

“Vores planer er at lade det gamle isbjørneanlæg vokse sammen med brunbjørnenes nuværende anlæg. Derfor har vi også taget hul på en langsom udfasning af brunbjørnene,” siger Mads Frost Bertelsen til TV 2 Lorry.

Del artikel

Andre læser også