Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt ekstraordinært: Nu åbner 50 hemmelige steder i København dørene

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Søetatens Pigeskole. Foto: Christian Munch Skylv, PR
Søetatens Pigeskole. Foto: Christian Munch Skylv, PR

I år vender arkitekturinteresserede fra hele verden blikket mod København.

Som du måske har opdaget, er København verdens arkitekturhovedstad i 2023, og det betyder, at der i løbet af året er stribevis af interessante udstillinger, events og aktiviteter med arkitekturen i fokus.

I anledning af arkitekturhovedstadsåret har Dansk Arkitektur Center netop offentliggjort over 50 udvalgte steder, der kan opleves til danmarkspremieren på eventen Open House Copenhagen.

Kom ind bag facaden

Open House Copenhagen lader københavnere og turister komme ind bag facaden på bygninger og steder, der normalt ikke er åbne for offentligheden.

Det sker 25. og 26. marts, og begivenheden er for både børn og voksne.

Listen over steder, der åbner dørene i forbindelse med Open House Copenhagen, er lang, og du har blandt andet mulighed for at besøge smukke palæer og fascinerende kraftværker til private hjem, ligesom du kan opleve historiens vingesus og se nulevende arkitekters bud på, hvordan vi skal bo.

DISSE STEDER ÅBNER DØRENE TIL OPEN HOUSE COPENHAGEN

Amager Vest
FABRIKKEN for Kunst og Design
Kedelhallen på Sundholm
Urbanplanen 

Christianshavn
HOFOR: Kløvermarken Gasværk
HOFOR: Kløvermarken Pumpestation
Kanalhuset

Frederiksberg
CBS Kilen
Frederiksberg Brandstation
Retten på Frederiksberg

Nørrebro
Assistens kirkegårds: Von Scholtens mausoleum 
Birkegade Taghave
Center for Kræft og Sundhed
Gårdhave: Den grønne firkant
Gårdhave: Bangertsgadekarréen
Gårdhave: Kirkekarréen 
Gårdhave: Københavnerkarréen 
Gårdhave: Wesselsgadekarréen
Panum og Mærsk Tårnet

Østerbro
Fremtidens Gårdhave ved Askøgade
Gårdhave: Klimakarréen
Langelinieskuret
Østerbro Brandstation
Rigshospitalets Nordfløj

Refshaleøen
Kanonbådsskurene: 3XN tegnestue 
Skabelonloftet
Urban Rigger

Valby
Gærtårnet

Indre by
Axelborg
BLOX lejlighed
Brønnums Hus
Brotårn på Langebro
BUEN 
Den svenske ambassadørs residens
Harsdorffs Hus
HOFOR: Havvandskammer på Ofelia Plads 
Hotel Danmark
Jarmers Plads 2
Nationalbanken
Søetatens Pigeskole
Zieglers Gaard

Islands Brygge
A-House
DR Koncerthuset
HOFOR: Tunnel under havnen

Nordhavn
KMC Nordhavn 
THEKRANE 
Østre Landsret

Nordvest
Bispebjerg Kirkegårds kolumbarium 
Fremtidens Gårdhave ved Tomsgårdsvej
Gårdhave: Nattergalevej
Grundtvigs Kirke

Sydhavnen
BaneGaarden
Vildrosen rækkehus

Vesterbro
Hotel Ottilia
Trafiktårn Øst

Der gemmer sig et hav af historier bag byens beton og mursten, og dørene åbnes til hemmelige steder i hele byen fra Nordhavn, Østerbro og Indre by til Amager og Frederiksberg.

Besøg Nationalbanken

Et af de helt enestående steder, der kan besøges til Open House Copenhagen, er Nationalbanken, som er et af Arne Jacobsens helt store mesterværker.

En af hans sidste bygninger – og en af de mest imponerende, som grundet sikkerhed, indtil nu har været lukket for offentligheden.

Lige nu gennemgår bygningen en omfattende renovering helt indtil 2028, og til Open House Copenhagen kan man helt ekstraordinært komme ind i forhallen og banksalen med vægge i pæretræ. 

Du kan også komme ombord på Urban Rigger på Refshaleøen, hvor dørene bliver åbnet til alt fra fællesarealer til teknikum.

De seks små flydende øer, designet af Bjarke Ingels, danner hjem for 100 mennesker, og de lyseblå container-boliger danner ramme om en helt unik livsstil på vandet i byen.

Det er ganske gratis

Under Islands Brygge løber fjernvarme, vand og bygas i adskilte, kilometerlange rør ud til byens borgere i en underjordisk tunnel, som er 320 meter lang.

Den snor sig 25 meter under havets overflade, og i forbindelse med Open House Copenhagen kan du gå på opdagelse i det underjordiske København.

Du kan blandt andet opleve CBS Kilen. Foto: Tao Lytzen

Du kan også besøge en række bygninger, der emmer af historie, og blandt andet gå i H.C. Andersens fodspor.

Det er gratis at opleve de forskellige steder, der er en del af Open House-programmet, men detkræver billet.

Billetterne er netop frigivet og kan hentes her.

Konceptet Open House blev til i London for 30 år siden og afvikles nu i mere end 50 byer verden over.

I København drives Open House af Dansk Arkitektur Center.

Del artikel

Andre læser også