Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Jule Street Food fra hele verden: Broens Gadekøkken åbner i weekenden

Af Rasmus Kramer Schou
Foto Brandis Brandsdottir
Foto Brandis Brandsdottir

For allerførste gang holder Broens Gadekøkken jul på Den Grønlandske Handels Plads.

Broens Jul finder sted hver lørdag og søndag i advents-weekenderne i samarbejde med Mad About Copenhagen.

Fra lørdag d. 1. december kan man derfor gå på jule-kulinarisk opdagelse i gadekøkkenerne, der har lavet særlige juleretter, og man kan købe julegaver fra juleboderne, som man ikke kan få på byens andre julemarkeder.

Læs også: Så er den her: Risalamande isen

Man kan også gå opdagelse i juletræsskoven, der glimter med julelys, og hver adventssøndag bliver der gjort lidt ekstra ud af det for både børn og voksne.

Jule-street food fra hele verden

Barerne kreerer varme drikke, man kan lune sig på, og udover deres almindelige menu, serverer gadekøkkenerne hver deres særlige juleret:

For eksempel laver indiske Dhaba en butter duck karahi-ret med kanel og mandler, Mac-Sik serverer æbleskiver med et malaysisk twist, og Dessertboden bager gourmet-vafler med mørk chokolade-fudge, økologisk flødeskum, karamelliseret nougat og ristede hasselnødder.

Læs også: Guide: De her 10 nye restauranter skal du kende i København

Kejser Sausage laver desuden en særlig julepølse med økologisk, syltet rødkål og fedtegrever, og dem kommer kokkene Thomas Rode og Henrik Jyrk og griller på pladsen d. 1. december kl. 13-16 – og de tager naturligvis også gerne en god snak om mad med de forbipasserende.

Man kan fornøje maven hos Gasoline Grill, MAK-CIK by IBU, California Kitchen, Kejser Sausage, Palægade, Dessertboden, The Coffee Collective og GRØD.

Og slukke tørsten hos Løgismose, Naturfrisk, Brus, Nørrebro Bryghus og Royal.

Læs også: Copenhill bliver et af Nordens vildeste projekter: Her forventer man at åbne

Hvad: Broens Jul
Hvor: Strandgade 95, lige over Inderhavnsbroen ved siden af det gamle Noma
Hvornår: Adventsweekender lørdage 11-20 og søndage 11-17

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Vi lover, det er godt.
Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.

Annonce
Julefrokost catering – Se DiningSix’ store udvalg af julemenuer her

 

Del artikel

Andre læser også