Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Få din Whopper bragt til døren: Nu bringer Burger King også ud i København

Af Michael Qureshi

Det er ikke valgmuligheder, der mangler, når vi her i København har lyst til en god burger.

De store kæder har været presset på kvaliteten af de mange nye burgerbarer, som skyder op. Men giganterne har ikke tænkt sig at sidde på hænderne og overlade markedet.

Derfor så vi først McDonalds lancere Take Away i samarbejde med udbringningstjenesten Wolt. Nu går Burger King så ind i den krig.

De er nemlig gået sammen med Just Eat om at levere burgere til københavnerne og i byer som Odense, Aalborg og Århus.

“Vores kunder har længe haft et brændende ønske om at få vores burgere leveret til døren, så det føles rigtig godt at kunne give danskerne en tidlig julegave.

Med Just Eat-samarbejdet mener vi, at vi har fundet en samarbejdspartner, der kan sikre, at de burgersultne danskere får levering af højeste kvalitet,” siger Sofie Navardsen, markedschef hos Burger King Danmark, i en pressemeddelelse.

Plej tømmermændende uden at forlade hjemmet

Konkurrenten McDonald’s leverer indtil videre kun i København, men Burger King har altså valgt at flere af Danmarks største byer skal have muligheden for at få leveret en Whopper ved døren.

Det gælder fra i morgen onsdag den 21. november.

Just Eat er meget glade for det nye unikke samarbejde:

“Vi er enormt glade for at byde Burger King velkommen i Just Eat-familien. Burger King er mange danskeres go-to sted, når de vil spise en god burger, og vi er glade for nu at kunne bringe en af danskernes favoritter hjem i stuerne.

Nu går vi ind i en festlig højtid, og mon ikke der er nogle, der især vil glæde sig over at kunne klikke deres favorit burger hjem dagen efter en julefrokost eller 1. januar«,” siger Carsten Boldt, administrerende direktør i Just Eat.

Burger King kan bestilles direkte hjem til dig fra i morgen. Du kan bestille direkte hos Just Eat eller på Burger Kings hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også