Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Oplagt Fars-dag gave: Eksklusiv whisky-smagning med The Macallan og MigogKbh

Af Mathilde Mågård Hansen

Vil du også gerne lære de eksklusive whiskydråber lidt bedre at kende, så skal du med, når vi sammen med Edrington og The Macallan holder en intim smagning hos Spisebar Knøw.

Her vil du komme hele fem forskellige slags igennem, mens de grundigt bliver præsenteret, og der vil naturligvis være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Smagningen afsluttes med en lækker middag hos Spisebar Knøw og en lille goodiebag til at tage med hjem.

Der er få pladser til rådighed, og du kan booke dine lige her.

Til smagningen kan du nyde en New York style Pastrami Sandwich sammensat i jysk bondebrød med råsyltet kål, ansjossennep og dild. Foto PR

Grundig intro til whisky

Uanset om du aldrig har smagt whisky før, eller om du er en rutineret indtager af de dyre dråber, så vil vi næsten gerne love, at du går klogere fra denne smagning med den skotske whisky, The Macallan.

The Macallan er desuden Skotlands største whisky-destilleri, som årligt kan producere op til 15 millioner liter.

Til smagningen vil du komme til at smage fem forskellige whisky fra The Macallan i alderen fra 12-18 år.

I vil snakke om, hvordan man smager på whisky, de forskellige noter i whiskyen og hvorfra de kommer samt høre flere spændende historier om det verdenskendte whisky-brand.

Der skal smages på følgende whisky:

  • The Macallan Double Cask 12
  • The Macallan Double Cask 18
  • The Macallan Double Cask 15
  • The Macallan Sherry Oak 12
  • The Macallan Sherry Oak 18

Program for aftenen

Aftenen starter kl. 17 hos Spisebar Knøw tæt ved Rådhuspladsen med en lille velkomstdrink – naturligvis også med The Macallan whisky.

Herefter vil I dykke ned og smage på de fem forskellige whisky fra The Macallan, mens I hører mere om deres fadproduktion, smagsnoter og meget, meget mere.

I vil også lære mere om, hvad alderen gør ved en whisky, da I skal smage på flasker, der er mellem 12-18 år gamle og produceret på forskellige fade.

Smagningen varer omkring to timer, og da der er begrænsede antal pladser til rådighed, så vil det blive et mindre og intimt event, hvor du naturligvis kan få svar på alle dine spørgsmål.

I skal selvfølgelig heller ikke gå fra smagningen uden at få lidt at spise.

Spisebar Knøw serverer nemlig efterfølgende deres udgave af en New York style Pastrami Sandwich sammensat i jysk bondebrød med råsyltet kål, ansjossennep og dild. Nyd hertil en fadøl, 1 glas vin eller 1 vand.

Aftenen slutter omkring kl. 20, men man er mere end velkommen til at blive siddende og gå mere ombord i spise- og drikkekortet hos Knøw.

Til at runde hele aftenen af på vil der også være mulighed for at købe nogle af de whisky, der smages på i løbet af aftenen med hjem til knivskarpe priser.

Hvad: Macallan whiskysmagning med Edrington og MigogKbh
Hvor: Spisebar Knøw, H C Andersens Boulevard 8, 1553 København V
Hvornår: Torsdag d. 10 juni 2021 kl. 17-21 (ca.)
Hvor meget: 375 kr. pr. person inkl. goodiebag
Hvordan: Køb billet allerede nu lige her. Der skal fremvises Corona-pas og bæres mundbind, når man er stående.

Del artikel

Andre læser også