MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Første af sin slags i København: Ny vegetarisk smørrebrøds-restaurant er åbnet

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

De fleste danskere elsker smørrebrød. Og hvorfor ikke – det er jo altid super lækkert, og der er mange slags at vælge imellem.

Men der er faktisk et hul på markedet, når det gælder smørrebrød. Hvor mange vegetariske stykker smørrebrød kan du komme i tanke om? Ikke mere end et par stykker vel?

Det laver en lille, ny restaurant på Vesterbro om på, for de serverer nemlig udelukkende smørrebrød.

Læs også Guide: Her er de bedste vegetarrestauranter i København

Foto Mathilde Mågård Hansen

Vegetarisk smørrebrød fra ikke-vegetarer

Bag Nabo på Vesterbrogade står Kevin og Mo, som begge har en fortid hos Møller Kaffe & Køkken på Nørrebro.

Selvom ingen af dem faktisk er vegetarer, så blev det alligevel det, at deres egen restaurant skulle servere.

”Det kom bare til os en dag, efter vi faktisk havde fået lokalet. Jamen hvor mange steder i København kan du egentlig få det?” fortæller de to gutter bag disken

MigogKbh kan i hvert fald ikke komme i tanke om mange.

”Det startede faktisk med, at vi ikke kunne lave varm mad i køkkenet. Vi kunne ikke stå at stege bacon eller sådan noget, og så måtte vi jo finde på noget andet,” forklarer Kevin.

Han har desuden brugt flere år som køkkenchef i Asien, så ikke nok med at vores elskede smørrebrød er blevet vegetarisk, så har det også fået et asiatisk touch.

Og det klæder det faktisk rigtig godt.

Læs også Københavns nye hotte restaurant er vegansk og vanvittig velsmagende

Foto PR

Et lille menukort

Menukortet hos den lille nabo er kort og godt.

De kører nemlig fast fire stykker, som de så til gengæld skifter hver måned.

”Man bliver tvunget til at tænke lidt kreativt og ud ad boksen. Nogle går herind og leder lidt efter kølemontren eller leverposten, men der må vi altså skuffe dem,” fortæller Kevin og Mo.

Det er så til gengæld også fedt, når gutterne formår at vende en ellers glad kødspiser til faktisk et elske en mad med grillet broccoli, løvstikkecreme, creme på gammelknas og karamelsten.

Rugbrødet bager de selv, og det er ovenikøbet glutenfrit.

Læs også Nyt vegansk spisested på Nørrebro: Lækker brunch, Greasy Sunday og en perfekt Mac’n’cheese

Foto PR

Du kan også godt få dig en kartoffelmad, som du måske ellers tænkte som et bud på vegetarisk smørrebrød i starten af artiklen.

Den er stadig bare meget langt fra klassisk, for det er nemlig med søde kartofler og en mandel/chili creme.

”Jamen vi tror på vegetarisk er vejen frem. Der er så mange som efterspørger det, så hvorfor ikke også smørrebrød?” fortæller Kevin og Mo.

Og Migogkbh er helt enige.

Det smager i hvert fald skønt her på Vesterbro og det ser drøngodt ud, så det er bare med at komme afsted.

Hvad: Nabo
Hvor: Vesterbrogade 107B, 1620 København V, Danmark
Hvornår: Mandag-lørdag kl. 8-17
Hvor meget: 55 kr. pr. stk.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien