Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Weekendguide: Gratis juleøl, Bogforum og 6 andre ting du kan lave i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR, Bogforum
Foto: PR, Bogforum

Så blev det torsdag, og traditionen tro er ugens weekendguide klar.

Vi lokker med lækre lagersalg, gratis øl og sjov for familiens mindste.

God fornøjelse og god weekend!

Foto: Tuborg, PR

J-dag

Lige om lidt skydes juleølsæsonen i gang, og det glæder mange københavnere sig til.

Traditionen tro er første fredag i november lig med J-dag, hvor Tuborgs julenisser besøger omtrent 400 beværtninger over hele landet og uddeler gratis øl, når julebryggen bliver frigivet.

Præcis som tidligere år frigives juleøllen klokken 20.59, og herefter festes der løs i København hele natten.

I løbet af aftenen den 4. november uddeleles over 30.000 Tuborg Julebryg og 45.000 ikoniske Tuborg Julebryg-nissehuer i de kendte blå og hvide farver.

Se hele listen over hvilke barer, du kan få gratis juleøl her.

Hvad: J-dag
Hvor: Over hele København
Hvornår: Fredag d. 4. november

Foto: Krop-Sind-Ånd-messerne

Mystikkens Univers-messe

Kunne du godt tænke dig at udfordre din egen indre rejse ud i spiritualiteten? 

Så har du snart mulighed for at opleve en bred pallette inden for det åndelige og spirituelle univers.

Den 4. til 6. november åbnes dørene i Østerbrohuset til et eventyrligt oplevelsesmekka for alle nysgerrige, der vil vide mere om mystik, spiritualitet, tro, clairvoyance, healing og meget mere. 

Mystikkens Univers er en messe om det, vi ikke kan forklare og bevise, og som måske ligger på et andet bevidsthedsplan end lige det, der handler om os selv. 

Bestil adgangsbillet her

Lige nu kan du spare 50% på din adgangsbillet med koden migogkbh22 lige her.

Hvad: Mystikkens Univers-messe 
Hvor: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København 
Hvornår: Den 4. november kl. 12 til 18 og den 5. og 6. november kl. 10 til 18

Foto PR

Fredagsbar på Bryggen

Fredag den 4. november genindfører Bryggen Guldsmeden deres hyggelige Friday Lounge. 

Kom forbi og varm op til weekenden sammen med dine venner eller kollegaer. 

De sætter stemningen med DJ og lækre drinks.

Kommer du mellem kl. 16-18 kan du nyde godt af deres Happy-hour: 2 for 1 på udvalgte drinks.

Hvad: Fredagsbar
Hvor: Gullfossgade 4, 2300 København S
Hvornår: Fredag d. 4. november fra kl. 16-20

Foto: PR

Lagersalg hos Pilgrim

Halskæder, ure, øreringe, armbånd, solbriller og fingerringe.

Det er, hvad du kan shoppe med store besparelser, når det populære, danske smykkefirma Pilgrim inviterer til lagersalg på Nørrebro.

Varerne er sat ned med helt op til 85 procent, så du kan være heldig at gøre særdeles gode fund til smykkeskrinet.

Priserne for øreringe, fingerringe og armbånd er 40 kroner, mens halskæder og smykkesæt koster henholdsvis 50 og 75 kroner. Priserne for solbriller og ure starter på 100 kroner.

Hvad: Pilgrim-lagersalg
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, København N
Hvornår: Fredag d. 4. november 2022 kl. 16-19 og lørdag d. 5. november fra kl. 9-18

Foto: PR, Bogforum

Bogforum

Krimier, kogebøger, børnebøger, erindringer, biografier, krea-bøger og meget mere.

Der er noget for enhver læsehest at gå om bord i, når Danmarks største litteraturbegivenhed vender tilbage.

Den første weekend i november forvandles Bella Center til Bogforum, som endnu en gang er i topform.

Den store bogmesse får som altid besøg af en lang række interessante personligheder, man som gæst kan opleve på scener rundt omkring i Bella Center, når der er interview, debatter og oplæsninger.

Prisen for en dagsbillet er 175 kroner for voksne og 85 kroner for børn i alderen fire til 12 år. Børn under fire år kommer gratis ind.

Gå på opdagelse i Bogforums program og køb billetter lige her.

Hvad: Bogforum
Hvor: Bella Center, Center Boulevard 5, København S
Hvornår: 4. til 6. november 2022

Foto: PR

Lagersalg hos Sofie Schnoor

Så er det lagersalgstid igen, både for store og små! 

Denne gang er det de populære danske brands Sofie Schnoor, Sofie Schnoor Girls og Petit by Sofie Schnoor, som sælger ud af kollektionsprøver og varer fra tidligere sæsoner. 

Der vil være et stort udvalg af tøj, sko og accessories til kvinder og børn fra 0-16 år, og der vil være masser af penge at spare, for varerne er sat ned med helt op til 80 procent. 

Lagersalget vil byde på en masse attraktive priser på tidligere efterårs- og vinterkollektioner.

Det sker i Dockens lokaler i Nordhavn søndag 6. november og mandag 7. november, hvor dørene åbnes kl. 10. 

Der er gratis adgang til lagersalget og gode parkeringsmuligheder, og du finder det på adressen Færgehavnsvej 35.

Hvad: Sofie Schnoor holder lagersalg
Hvor: Docken, Færgehavnsvej 35, Nordhavn
Hvornår: 6. november kl. 10-17 og 7. november kl. 10-19

Foto PR

Hubertusjagt

Skal der fart over feltet, så skal du pakke familien og sætte kurs mod Dyrehaven i Klampenborg på søndag.

Traditionen tro er der nemlig Hubertusjagt den første søndag i november, som der har været siden 1905. Kun i 2020 blev jagten aflyst grundet Corona.

Der er gratis adgang til det festlige løb, og der plejer at være god underholdning for både store og små.

Især Magasindammen plejer at være et populært sted for publikum at kigge på, da det desværre hænder, at en hest eller to ’taber’ deres rytter i den våde og mudrede dam.

Feltet kommer forbi Magasindammen ca. kl. 11.20.

Jagten i sig selv er 11 km lang med 32 faste forhindringer.

Hubertusjagten starter kl. 10 foran Peter Lieps Hus og slutter ca. kl. 11.30.

Kort efter afslutningen rider de ca. 30 ryttere, som er kvalificerede til opløbet mod Hjortekær for at ride om kap op mod Eremitageslottet.

Hvad: Hubertusjagt
Hvor: Afgang fra Peter Lieps Hus. Vi kan anbefale at tage plads foran Magasindammen
Hvornår: Søndag d. 6. november 2022 kl. 10. Jagten slutter ca. kl. 11.30

Foto: Outletmesse.dk, PR

Outletmesse i Valbyhallen

Der er mere end 100.000 varer at gå på opdagelse i, når Valby Hallen omdannes til en stor outletmesse i weekenden 5.-6. november.

På messen sælges der ud af både tøj, sko, accessories og boligtilbehør, og der vil være interessante sager for hele familien, så du kan sagtens tage kæresten, ægtefællen, børnene eller vennerne med.

En lang række kendte brands vil være repræsenteret, og du kan shoppe mærkevarer, designertøj, produkter fra restlagre samt kollektionsprøver til spotpriser.

Der er masser af penge at spare, for varerne er sat ned med helt op til 82 procent.

Outletmessen er åben fra klokken 10 til 17 både lørdag og søndag, og der er gratis indgang begge dage.

Hvad: Outlet-messe
Hvor: Valbyhallen, Julius Andersensvej 3, København SV
Hvornår: 5.-6. november 2022, begge dage kl. 10-17

Bedst som gæst

For at hylde byens restauranter og de mange gode gæster derude, så udlodder vi en lækker madoplevelse på alle deltagende restauranter (se listen længere nede) i 2023. 

Der er nok til, at du kan forkæle dig selv hver måned i hele 2023. Hver middag har en værdi af 600 kroner.

Og nu er det ved at være sidste chance, for vi trækker en vinder d. 1. december.

Alt du skal gøre for at være med i konkurrencen er at indtage et lækkert måltid på en eller flere af restauranterne i løbet af november måned.

Så kan det være, at det måske er dig, som restauranten nominerer til ’Bedst som gæst’.

De deltagende restauranter er:

Tryk blot på restaurantens navn for at reservere et bord

Peder Oxe
Cap Horn
KöD
Basso
Bistro Royal
Madklubben Vesterbro
Restaurant Lola
Restaurant Radio
Sonny Cph
Pico Pizza, Nørrebro
Il Buco
Paté Paté

Konkurrencen er en del af kampagnen Restore Restaurants fra Wonderful Copenhagen og er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Læs mere om konkurrencen LIGE HER.

Del artikel

Andre læser også