Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grønt lys til åbning i næste uge: Tivoli afslører en række nyheder til den nye sæson

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

København og resten af Danmark er lige så stille ved at åbne igen, og det samme gør sig gældende for Tivoli.

De åbner nemlig i næste uge med en række nye tiltag, der gør besøget helt trygt for parkens mange besøgende gæster.

Forbered dig selv på en ny, digital kø til forlystelserne, masser af håndsprit og god afstand – men Fredags Rock kommer du til at se langt efter.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Foto PR

En historisk genåbning

Det er altid en stor dag, når Tivoli åbner for sommersæsonen – men i år er det en ekstra særlig dag.

Tivoli skulle nemlig oprindeligt have åbnet d. 1. april, men får først lov til at slå dørene op over to måneder senere end planlagt.

I runde tal betyder udskydelsen, at Tivoli har tabt 6 millioner i omsætning dagligt siden 1. april.

De glæder sig dog nu mere end nogensinde før til at åbne for gæster.

For som Tivolis direktør, Lars Liebst sagde på et pressemøde torsdag: “Hvad er Tivoli uden deres gæster?”

Lars Liebst uddyber;

“Det er jo et lidt andet Tivoli man kommer til at opleve i år omkring de arrangementer, som vi har herinde.

Men sådan fysisk er det det samme Tivoli, som vi har oplevet i rigtig mange år – måske med den tilføjelse at træer, planter, græsplæner og alt muligt andet har savnet gæsterne rigtig meget.”

Haven har aldrig stået flottere, og Tivoli glæder sig til snart at kunne vise den frem.

Læs også Reffen åbner i denne uge: Mange nye spændende madboder er på plads

Sommersæson med fornyelser og traditioner

I år kommer du ikke til at skråle med til Fredags Rock eller nyde en forestilling i Glassalen eller Koncertsalen.

Til gengæld introducerer Tivoli en række nye events, der skal lokke endnu flere danskere til haven.

Du kan nemlig både opleve en masse fyrværkerishows, repremiere på Askepot på Pantomineteatret, Film under åben himmel (med afstand naturligvis), Mad & Vin Festival fra d. 29. august til d. 20. september, Rasmus Klump optrædener ved Tivoli-Søen og til september kan du opleve Tivoli Varieté anno 2020 med Rasmus Botoft som konferencier.

Den store københavnerpremiere på Musicalen ”The Bodyguard” i Koncertsalen er udskudt til januar 2021, så her er allerede lidt at se frem til.

”Vi er bagud på point pga. Covid-19, men nu tager vi hul på sommersæsonen.

Vi har længe forberedt os på at kunne åbne Tivoli i en version, som lever op til myndighedernes sikkerhedskrav omkring afstand, forsamlinger og hygiejne.

Vi ser frem til at give gæsterne en sikker og smidig Tivoli oplevelse med nye digitale kø-systemer og vi har en stor, professionel medarbejderstab med erfaring i at håndtere forsamlinger.

Nu ser vi frem til gensynet med gæsterne og vi tager fat på genåbningen af Tivoli med omhu og påpasselighed,” fortæller Lars Liebst.

Læs også Skibakke og vandresti med den vildeste udsigt: Copenhill genåbner mandag

Foto PR

Men hvad med alle rutchebanerne?

Helt konkret åbner alle forlystelser på nær Skælsilden og Tik Tak, som de fleste måske kender som den gamle ”Snurretoppen”.

Det helt særlige ved det ”nye” Tivoli bliver, at man stiller sig i kø digitalt fremfor fysisk til forlystelserne, som vi kender det.

Det hele foregår via Tivolis app, hvor man kan stille sig i kø seks mennesker ad gangen.

Herefter vil app’en fortælle dig, hvornår du skal møde op ved forlystelsen, så man undgår for mange mennesker samlet på ét sted.

Har man ikke en smartphone, vil det være muligt at låne en i Tivolis kundeservice, og der vil være ladestationer rundt omkring i Tivoli.

Der vil være håndsprit ved alle ind- og udgange til forlystelserne, og personalet vil bære visir ved de forlystelser, hvor der ikke kan holdes behørig afstand.

Forlystelserne vil blive af sprittet efter hver tur, og der er særlige, ekstra rengøringsrutiner hver time.

I nogle forlystelser – som for eksempel Ballongyngerne – hvor det er helt naturligt at holde afstand mellem de forskellige familier, vennepar eller lignende, bliver det som det plejer, men i andre forlystelser vil dele eller vogne blive afspærret.

Det gælder for bl.a. Rutchebanen og Dæmonen, der kun kan tage et begrænset antal gæster med på hver tur – de fine bamser viser hvilke pladser, der allerede er ”optaget”.

Læs også 24 timers live event på toppen af Operaen: Nu er de første artister afsløret

Foto Mathilde Mågård Hansen

Tivoli er vigtig for Københavns genåbning

Mikkel Aarø-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen, er klar over hvor vigtig en brik Tivoli er i Københavns genåbning.

”Tivoli er en del af København, og København er en del af Tivoli,” forklarer han.

Både Mikkel Aarø-Hansen og Lars Liebst er dog klar over, at danskerne ikke kan erstatte den store mængder udenlandske gæster, der normalt besøger Tivoli hvert år. De ser dog stadig begge frem til haven igen summer af liv:

”Tivolis åbning er vigtig for Københavns åbning – og for at i første omgang danskerne igen besøger hovedstadens mange oplevelser. Vi står klar til at byde danskerne velkommen til en sommer på opdagelse i deres egen hovedstad, inden vi skal ud på en kæmpeopgave med igen at tiltrække de internationale gæster,” fortæller Mikkel Aarø-Hansen.

Hvad: Tivoli genåbner
Hvornår: Mandag d. 8. juni 2020
Hvordan: Læs meget mere her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også