Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store bededagsferie i København: Loppemarkeder, ølfestival og 8 andre ting du kan opleve

Af Mathilde Mågård Hansen
Copenhagen Beer Week. Foto PR, Facebook
Copenhagen Beer Week. Foto PR, Facebook

OBS! Nogle af stederne har betalt for at få deres events med i guiden.

Denne guide præsenteres i samarbejde med Ohmyoga.

Fredag får de fleste foræret en gratis fridag, og den skal naturligvis udnyttes på allerbedste vis.

Du kan for eksempel give den gas til Copenhagen Beer Week, spise en hulens masse hveder eller shoppe løs til loppemarked.

Vi guider til fede weekendoplevelser for hele familien.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Spis hveder

Det er nok ikke alle, der egentlig kan huske hvad, Store bededag rent faktisk handler om.

Udover at man skal spise lune hveder – naturligvis. Så den vej følger vi også.

Vi har i år smagt flere forskellige, men der er altså to favoritter: En fra Buka og en fra Collective Bakery.

Og selvom de i princippet burde være ret ens, så er de meget forskellige.

Læs mere lige her.

Begge hveder kan købes i bagerierne til og med søndag d. 7. maj.

Hvad: Hveder
Hvor: Buka (find nærmeste lige her) og Collective Bakery (Nørrebrogade 176, 2200 København)
Hvornår: Indtil søndag d. 7. maj 2023

Foto: PR

Copenhagen Beer Week

Hele København danner rammen, når Copenhagen Beer Week knapper op for ni dage i øllets tegn fra den 5. maj.

Singalong og ølsmagning, Beer Makers Dinner på Bjørnekælderen og (øl)rundvisning på Glyptoteket er blot nogle af de ting, man kan opleve til Copenhagen Beer Week.

Helt indtil d. 13. maj kan tørstige og nysgerrige festivalgæster gå på opdagelse i øllens smagfulde univers, når Copenhagen Beer Week teamer op med de bedste bryggerier, restauranter og barer. 

Oplev hvordan mad og øl kan løfte hinanden til nye smagshøjder, bliv klogere på brygmetoder, smagskarakteristika og humletyper, tag med til lærerige talks samt sjove og anderledes øl aktiviteter – også uden procenter.

Kort sagt: Smag dig gennem de uanede variationer øl fra hele verden, når Copenhagen Beer Week omdanner København til én stor ølfestival.  

Læs mere og se hele programmet på Copenhagen Beer Week’s hjemmeside lige her.

Hvad: Copenhagen Beer Week 2023
Hvor: På restauranter, barer og bryggerier i hele København
Hvornår: Fra 5.-13. maj

Foto Bax Lindhardt/ Tivoli

Fakkeloptog og uddeling af hveder i Tivoli

Danmark blev frit den 5. maj 1945.

Det er der tradition for at markere ved at sætte lys i vinduerne den 4. maj, og denne tradition skal også kunne mærkes i Tivoli, hvor lyset er i centrum om aftenen torsdag den 4. maj.

Besøger man Tivoli denne aften, da vil man blandt andet kunne opleve lys i vinduerne i restauranter, butikker og Tivolis administrative bygninger.

I Boblespringvandet foran Nimb vil der være 78 lanterner – en for hvert år, hvor Danmark har været frit, og klokken 20.24 går Tivoli-Gardens Musikkorps og Fanevagt Fakkeloptog med start fra Plænen.

Om fredagen er det Store bededag, og derfor vil Tivolis kontrollører dele hveder ud til gæsterne den 4. maj om aftenen.

Bemærk, at der et begrænset antal hveder, og de uddeles så længe lager haves.

Hvad: Tivoli fejrer Danmarks Befrielse
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Torsdag d. 4. maj og fredag d. 5. maj

Foto PR

Tag til yoga på Vesterbro

Tag afsked med den sidste Store bededag hos Ohmyoga på Vesterbro.

Denne 2 timers workshop er en introduktion til dig, som ønsker mere energi i hverdagen.

Workshoppen starter med 50 minutters opløftende yogapraksis med fokus på at skabe mere energi i kroppen . 

Der undervises på et niveau så alle kan deltage. 

Efter praksis serveres en sund greenie samtidig med at kost- og sundhedsrådgiver, Signe Søndergaard, vil introducere dig til hvordan, du spiser dig til en hverdag med mere energi.

Signe arbejder med Functional Medicin & Nutritions principperne, og hvordan du igennem kosten kan optimere dit energiniveau.

Derudover får du også tips og tricks til vitaminer, motion, søvn og generel selvomsorg, samt en sund goodiebag til at tage med hjem.

Pris: 249 kr. – Pladser købes på www.ohmyoga.dk/priser.

Hvad: OhmyYoga
Hvor: Vesterbrogade 6D, 7. sal, 1620 København V
Hvornår: Søndag d. 7. maj 2023

Fasangården. Foto Marie Louise Munkegaard

Live jazz og hvide asparges i Frederiksberg have 

Hver søndag i maj kan du nyde sprøde toner af live jazz i gården hos Fasangården i Frederiksberg Have.

Alt i mens du nyder lækre forårsretter og sipper kold hvidvin.

Tavleretten byder lige nu på dampede hvide asparges med urter fra haven, brunet smør og fjordrejer marineret i hyldeblomst, og det faste frokostkost samt snacks og kolde drikke kan du ligeledes snuppe under blå himmel.

Det er både muligt at kigge forbi til frokost et spil petanque eller blot et glas i solen til lyden af jazz. 

Jazzen spiller kl. 12-15 hver søndag i maj.

Hvad: Live jazz og hvide asparges
Hvor: Fasangården, Frederiksberg Have
Hvornår: Fra kl. 12-15 hver søndag i maj

Foto PR

Forårsfest med shopping og live-musik

Den lækre secondhand-boutique Adeje på Amager byder foråret velkommen med en fejring.

På dagen vil der være mulighed for at shoppe vintage og limited edition designs, gratis velkomstdrinks fra DAN:SK til de første 100 deltagere samt mulighed for at købe øl og lytte til live-musik og dj’s.

Derudover kommer Jazzed on Grains på besøg og bringer pasta lavet på danske korn til Amager samt toast til en 20’er.

Udover at fejre foråret, er festen centreret om kreativitet og dansk design, da designduoen bag TAK studio er flyttet ind i Adejes kælder, som nu rummer et kreativt fælleskab udover den lille butik og café.

Arrangementet begynder kl. 15, og der er ingen tilmeldning påkrævet.

Hvad: Forårsfest med shopping, bar og livemusik
Hvor: Adeje Coffee & Creative Studio, Amager boulevard 126 st, 2300 København S
Hvornår: Lørdag d. 6. maj fra kl. 15-22

Foto PR, Facebook

Loppemarked på Frederiksberg

På lørdag inviterer Byens Lopper til stort genbrugs- og vintage loppemarked på Sankt Thomas Plads, Frederiksberg.

Markedet finder sted på begge de to halvcirkler på Sankt Thomas Plads.

På Byens Lopper vil der være aktiviteter for børn, kreative/upcycling workshops, og en repairstand, hvor du kan få lavet små reparationer af medbragt tøj eller tøj du finder på markedet.

Der er gratis entré.

Hvad: Loppemarked på Frederiksberg
Hvor: Sankt Thomas Plads, Frederiksberg
Hvornår: Lørdag d. 6. maj fra kl. 11-16

Foto: Unsplash

160 meter highline over Københavns havn

Torsdag 4. maj kan du opleve noget ganske usædvanligt.

I anledning af, at København er udnævnt af UNESCO som Arkitekturhovedstad 2023, inviteres alle københavnere til at se med, når professionelle artister spænder en 160 meter lang highline ud over havnen og fyrer op for et spektakulært show.

Det bliver med garanti hæsblæsende, og det kommer til at foregå i 15 meters højde.

Læs mere i artiklen her.

Hvad: Highline-show over Københavns Havn
Hvor: Fra Dansk Arkitektur Centers terrasse til den gamle sukkerfabrik
Hvornår: Torsdag d. 4. maj 2023 kl. 16

Vera Market Foto PR

Veras Market under Buen

På søndag d. 7. maj fra kl. 10-15 er der igen stort søndagsmarked under Bispeengbuen.

Shop sprødt brugt kluns til gavn for miljøet fra omkring 80 private stande og fra Veras egen stand, hvor der altid er 1 stk. for 40 kr. og 5 for 100 kr.

Der er gratis adgang, fri adgang til toiletter og de fleste standholdere tager imod MobilePay og kontanter.

Hvad: Veras Market under Buen
Hvor: Bispeengen 15, Frederiksberg
Hvornår: Søndag d. 7. maj fra kl. 10-15

Foto PR

Mød en vaskeægte havfrue

Måske du og ungerne kender historien om Odysseus, der lader sig binde til masten for at overleve de skønne sireners sang.

Men færre er bekendt med noten i Columbus’ logbog fra 1493, der fortæller om et møde med tre knap så skønne havfruer.

Om Columbus’ fejltagelse bør tilskrives en vandspejling, den stærke rom eller generel uvidenhed, så er én ting sikkert: Selvom vi stadig ikke har svarene på alt, så er vi blevet klogere siden da.

Den Blå Planet tager dig med på en rejse over kontinenter og århundreder i jagten på sandheden om havfruen.

Det hele begynder foran ruden ved Oceanet kl. 14. Vær med foran ruden ved Oceanet, hvor du knap vil tro dine egne øjne.

Bagefter kan du møde havfruen ved det tropiske rørebassin.

Her kan du snakke med havfruen og få gode råd til, hvordan du kan øve dig til at blive havfrue.

Hvad: Havfrue-show
Hvor: Den Blå Planet, Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup
Hvornår: Lørdag d. 6. maj fra kl. 14-15

Del artikel

Andre læser også