Super grimt: To københavnske bygninger kåret som værste byggeri i 2022

Har du en holdning til nybyggeri i København?
Så er du ikke den eneste.
Arkitekturoprøret, som er en international folkebevægelse, har gennem en afstemning netop kåret de værste byggerier i Danmark 2022, og her er hele to københavnske byggerier i top tre. Det skriver København Liv.
En klar vinder
Der var ikke rigtig nogen tvivl om det grimme ydre, da de to Kaktustårne på Vesterbro fik hele 30 procent af stemmerne.
Nummer to, Hasle Ringvej i Aarhus, modtog til sammenligning 13 procent af stemmerne.
I alt 4.449 personer har været med i afstemningen.
De to Kaktustårne, der har fået navnet for deres stikkende ydre, stod indflytningsklar 1. september 2022.
Det officielt grimmeste byggeri i Danmark 2022 ifølge Arkitekturoprøret er tegnet af Bjarke Ingels, og ligger med en central placering ved Dybbølsbro overfor Fisketorvet.
Tårnene huser i alt 495 leje- og ungdomsboliger på gennemsnitligt 30 kvadratmeter, og hver lejlighed ender ud i en privat altan på op til 12 kvadratmeter.

Papirøen er også med
3. pladsen går igen til København, hvor Papirøen er stemt ind på podiet med 12,6 procent af stemmerne.
Papirøen har modtaget stor kritik fra københavnere for at være for dyrt og for ikke at passe ind i området.
I nogle kredse går det under navnet ‘rigmandsghettoen’ i følge København Liv.