Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For alle ølfans: Københavnsk bryggeri lancerer sjovt øl-brætspil

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Er du brætspilsentusiast, læste du formentlig med, da vi her på MigogKbh fortalte om “Slaget om Nørrebro” og “Slaget om Amager”, som blev lanceret som en hyldest til de københavnske bydele.

Nu er spilskaberen bag den sjove idé på banen igen, og denne gang er han teamet op med en velkendt københavnsk virksomhed.

Det er bryggeriet Mikkeller, som spilskaber Sune Frandsen har udviklet et nyt brætspil sammen med, og hvis du er glad for øl, er der god grund til at få fingrene i det.

Lige noget for ølnørder

Spillet hedder “Beer Geek Bonanza” og er en blanding af Monopoly og Risk med øltema.

Det går blandt andet ud på at eje bryggerier og Mikkeller-relaterede barer, og så skal man trække sjove kort om, hvad der rører sig i specialøllets verden.

Med andre ord er det altså lige noget for ølnørder, der ikke kan få nok af de gyldne dråber.

Foto: PR

“Beer Geek Bonanza” lanceres i forbindelse med Mikkellers årligt tilbagevendende ølfestival, Mikkeller Beer Celebration Copenhagen, som finder sted 13.-14. maj i Øksnehallen.

Startede med en post-it

Udover spillene om Amager og Nørrebro har Sune Frandsen lavet spil om blandt andet Aalborg, Odense, Ærø, Naksov og Aarhus.

Men hvordan går man så lige fra at producere sjove brætspil om københavnske bydele og danske byer til at samarbejde med et bryggeri, der er en stor spiller på den internationale scene?

Det handler såmænd om at være fremme i skoene og lidt flabet.

“Jeg så en dag, at Mikkel (Borg Bjergsø, grundlægger af Mikkeller, red.) havde lagt en ordre på et Slaget Om Nørrebro-brætspil, og så var jeg lidt fræk at smide en post-it på pakken med spørgsmålet, om vi ikke skulle lave et brætspil om øl,” fortæller Sune Frandsen til MigogKbh.

Foto: PR

“Nu står vi så her et år senere med et fuldt brætspil dedikeret til Mikkellers verden af specialøl. Mikkeller har altid været vanvittig arbejdsom, og det har været interessant at fordybe sig i ølsorter, mikrobryggerier og værtshuslege,” siger Sune Frandsen og tilføjer:

“Vi har for eksempel smidt en ølbriket med i spillet, og undervejs skal man kaste og gribe den i luften som en del af spillet.”

Brætspillet “Beer Geek Bonanza” foregår på engelsk og koster 399 kroner.

Hvad: “Beer Geek Bonanza”
Hvor: Køb spillet her
Hvornår: Netop udkommet

Del artikel

Andre læser også