Pita-kunst: Københavns nye gourmet-pita er overdådig
Pitabrød.
Det lyder lidt af Beverly Hills 90210, tørt discountbrød og lidt for mange agurkskiver.
Det er hermed officielt fuldkommen slut nu.
Sig velkommen til Garbanzo (betyder kikærte på spansk) i Sværtegade 3 – samme gade som Wessels Kro, LA Bar og The Moose.
Hernede i kælderen regerer de to pita-professorer Simon Jensen og Bob Hongsa- og det gør de til UG med kryds og slange.
Læs også: MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude
Perfekt knasende
Alt er hjemmelavet. Fra brødet der er friskbagt med chiafrø og quinoafrø og rullet i majsmel inden turen i ovnen, hvilket giver en knasende sprød – men uden at skære i ganen – oplevelse.
Deres salater kalder de selv luksussalater, og med god grund. Vælger man en af de tre slags kød – lækker lammekølle m. tzatziki og urtedressing, saftig flanksteak eller kylling m. humus karrydressing – er det blevet tilberedt smørmørt sous-vide, inden det ryger på grillen og får den sidste karamelliserede skorpe.
Læs også: København er Europas pizza-paradis: To Kbh-steder stryger ind på Top 5
Pita-kunst
“Pitabrød er en negligeret kunstart. Vi har længe ment, at der mangler noget kreativ nytænkning på den front,” fortæller Simon.
“Vi vil gøre op med den generelle forståelse af, hvad en pita kan indeholde. Vi mener bestemt, at der er plads til sunde spisemønstre baseret på protein- og fiberrige måltider i et pitaformat.”
Til de kødfrie dage er der sprød grillet halloumi med granatæbledressing og en hjemmelavet falafel med tahindressing at vælge imellem.
Alle pitaer står i 69,- og er et fund til de penge. Man kan også køre menuer med fritter, som selvfølgelig også er klasse.
Læs også: Genialt: Restaurant i København kører running smørrebrød ad libitum
Hvad: Garbanzo
Hvor: Sværtegade 3
Hvordan: Læs mere her
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram