Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Populært koncept udvider: Østerbro har fået sin egen ramen-restaurant

Af Rasmus Kramer Schou
Ramen to Biiru Foto Rasmus Kramer Schou
Ramen to Biiru Foto Rasmus Kramer Schou

Ramen er Japans go-to mad.

Hvert et gadehjørne har sin egen ramen-udgave, hvor de fortolker den intense suppe i alverdens retninger.

Der findes tusindevis af forskellige udgaver i Tokyo, men tilbage til Danmark – for Østerbro har netop fået sin helt egen ramen-restaurant.

Den hedder Ramen to Bíiru, og hvis du synes, navnet lyder bekendt, har du ganske ret.

Der er nemlig allerede to Ramen to Bíiru i København, på henholdsvis Nørrebro og Vesterbro. Og alle tre er ejet af Mikkeller – Københavns ølkonge.

Siden de åbnede den første på Nørrebro har folket taget virkelig godt imod dem, så de har udvidet og har altså nu slået dørene op på Victor Borges Plads på Nordre Frihavnsgade.

Læs også: Luksusguide: Her får du god brunch i København

Ramen to Biiru Foto Rasmus Kramer Schou

Restauranten er ganske stor, og man mødes af en lang counter, når man træder ind det gennemførte japanske univers, og får med det samme øje på Street-Fighter spillemaskinen, hvor man ganske gratis kan tage sig en nostalgisk trip down memory lane.

Men pas på, den står i noget, der kunne ligne japanerhøjde, og normale danskere vil nok få lidt ondt i ryggen efter et par spil.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

Ramen to Biiru Foto Rasmus Kramer Schou

Her er også en lokale med røde båse, hvor man kan nyde sin mad, og sidste rum er det store ud mod Victor Borges plads.

Her kan man enten slå popo’en i stolene omkring de borde, der er bygget af gamle kabeltromler og hviler ovenpå aflagte olietønder, eller sætte sig i udkigsbaren og følge med i livet på den hyggelige plads – hvor der selvfølgelig også er udeservering, når temperaturen tillader det.

Indretningen er elegant og humoristisk – blandt andet er der de originale maskiner, man bestiller sin ramen fra, ligesom her også er en ølautomat.

“Vi har gjort os meget umage for at gøre indretningen unik,” fortæller Uki, som har stået for designet i alle Biiru-restauranterne.

Blandt andet har han fundet nogle vilde industri lamper fra en mine i Ukraine, der står på bordene.

Læs også: Mikkellers hotte Vesterbro Chinese Food er åbnet: Se de første billeder indefra

Ramen to Biiru Foto Rasmus Kramer Schou

Menukortet følger konceptet og byder på mere end 10 forskellige udgaver af den delikate spise, som koster mellem 105-120 kr. for en skål suppe.

Den mætter usandsynlig godt, og der er eminent godt styr på balancerne i de forskellige smage.

Man kan forlyste sig med mange besøg hernede og prøve hele menukortet, som selvfølgelig spænder over den traditionelle lyse og salte Shio, den sojabaserede Shoyo samt den komplekse og intense Miso – samt diverse særlige udgaver der popper op fra tid til anden.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Hvad: Ramen to Biiru Østerbro
Hvor: Victor Borges Plads 6

Del artikel

Andre læser også