Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skål på skotsk: Byens nye ølbar serverer humle fra højlandet

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: Kaspar Mørk Arianto
Foto: Kaspar Mørk Arianto

Obelix faldt i gryden med trylledrik som barn.

Janne Shand faldt i øltønden. Eller det gjorde hendes familie ihvertfald.

Den 32-årige skot-indes mor arbejdede for mange år siden på det hæderkronede Belhaven Brewery en times kørsel øst for Edinburgh.

Nu serverer hun selv bryghusets bedste bud på danskernes favoritdrik i sin nye ølbar, TROWS, på Vesterbrogade

Læs også: Danmarks bedste bryghus åbner egen ambitiøs ølbar ved Nørreport

Foto: Kaspar Mørk Arianto

De mødtes på en bar og åbnede en bar

Historien om TROWS handler dog ikke kun om en kvindes livslange kærlighed til humle fra højlandet. Den tager sit udspring i en god, gammeldags kærlighedshistorie.

Janne mødte sin dansk-marokkanske kæreste, Adam Glud, på en lille bar i Frankrig for 8 år siden.

Herefter er det en klassisk fortælling: Pige møder dreng. Pige gifter sig med dreng. Dreng renoverer et fransk slot. Dreng bliver skadet. Pige flytter med dreng til København og åbner en ølbar.

Helt klassisk, se selv.

Læs også: Rygtet spreder sig: Kyros er Københavns nye hemmelige cocktailbar

Foto: Kaspar Mørk Arianto

Fransk snedkerkunst og skotsk øl

TROWS slog dørene op december 2018. Den lille ølbar har plads til max 50 drikkende gæster fordelt på et lille forlokale mod gaden og en hyggelig ’den’ mod baggården komplet med levende lys og masser af brætspil.

Adam har selv bygget meget af møblementet og baren – herunder de store træbænke, der er skabt af egetræ fra det franske slot, parret restaurerede for en årrække tilbage.

Trods de franske elementer er øludvalget dog helt igennem skotsk.

Uden at stilen dermed bliver ’pub’-agtig med tilhørende sækkepibemusik og dansende turister på bordene.

Nej, her er talet om en nørdet, men dog tilgængelig niche-bar, hvor procenterne fra Belhaven kan nydes side om side med øl fra den mere ungdommelige rebel, BrewDog, som åbnede nord for Aberdeen i 2007.

Læs også: Mor ska’ ha’ en øl: Nu er der torsdagsbar for nybagte forældre

Foto: Kaspar Mørk Arianto

Perfekt til de drilske og generte

Når du indtager en ’Twisted Thistle’ eller en ’Punk IPA’, er Janne og Adams drøm, at du skal tage at løsne lidt op.

Altså smide det stive, danske betræk, møde nye mennesker og få nye smagsoplevelser.

Måske netop derfor er baren opkaldt efter en ’Trow’. Det er en alf fra skotsk folklore, der er lidt af en drillepind, men som også kan lide at gemme sig.

Hos TROWS er missionen derfor at drille folks forståelse af, hvad en ølbar fra de britiske øer formår, samt ikke mindst at udfordre byfolkets generthed og gemme-sig-væk-trang med våde varer og events som ”Live Tinder” og en række af quiz-aftener, der altid går udsolgt.

Cheers mate, og velkommen til Vesterbro siger vi bare.

Læs også: Dimsum-eksperter har åbnet ny midnatsrestaurant

Hvad: TROWS Ølbar
Hvor: Vesterbrogade 125, 1620 København V
Hvornår: Åbent alle ugens dage
Hvor meget: Fra 55 kr.
Hvordan: Læs mere om baren via dette link 

Foto: Kaspar Mørk Arianto

Del artikel

Andre læser også