Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grand Opening for fjerde gang: The Jane genåbner med fri bar i cocktails

Af Rasmus Kramer Schou
The Jane PR Foto
The Jane PR Foto

The Jane inviterer til Grand Opening for fjerde gang.

For efter otte år og fire vandskader fortsætter festen ufortrødent i de gamle lokaler på det ikoniske Gråbrødretorv.

I dag fredag d. 8. Marts holder The Jane genåbningsfest, og vanen tro er der lagt i ovnen til et brag af en fest.

”Vores genåbningsfester er efterhånden blevet lidt af et tilløbstykke,” fortæller ejer, Bjarke Reventlow.

”Folk var begyndt at brokke sig over, at vi ikke havde holdt genåbningsfest siden 2015.”

Men så kom der ‘heldigvis’ endnu en vandskade i det historiske lokaler.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

The Jane PR Foto

Gratis cocktails

The Jane slår dørerne op kl. 20.00, og inviterer de to første timer på gratis økologisk pilsner fra Royal, samt gratis cocktails, fra det splinternye forårs cocktailkort.

Derudover vil aftenen være spækket med forskellige live acts, fra blandt andet Zirkus (Et 14 mand stort swing orkester)

Selvom The Jane har fået en kærlig overhaling, har den efterhånden velkendte dame, bibeholdt de kendetegn, som siden 2011 har fået gæster til at kommet igen og igen.

Læs også: Så skal der festes: Her er de 10 hotteste natklubber i København

“Det har været vigtigt for os at bevare den sjæl og stemning, som gennem årene har gjort The Jane, til den særlige dame hun er.

Der er i denne omgang kælet mere for detaljerne, men det er stadig en cocktailbar og natklub, som fokuserer på kvalitet, hvor stemningen er gennemsyret af en åbenhed, og hvor festen kan vare ved hele natten.”

Som udgangspunkt har The Jane været inspireret af hele Mad Men bølgen, og 1960’ernes forkærlighed for stærke cocktails, og der vil stadig være plads til at man kan komme tidligt, og stille og roligt nyde en cocktail i chesterfield stolene, inden dørerne til dansegulvet åbnes og festen for alvor starter op.

Hvad: Genåbningsfest efter fjerde vandskade
Hvor: The Jane, Gråbrødretorv 8
Hvornår: Fredag d. 8. marts kl.20.00
Hvor meget: 2 første timer gratis økologisk pilsner fra Royal, samt gratis cocktails

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Del artikel

Andre læser også