Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vinder for 3. år i træk: I København kan du smage verdens bedste steak

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto CAPA Facebook
Foto CAPA Facebook

Slagelse-virksomheden JN Meat International med John Sashi Nielsen i spidsen har for tredje gang i træk vundet verdensmesterskabet i bøf, World Steak Challenge.

Mere end 400 steaks fra 25 lande konkurrerede i kåringen, som fandt sted i Dublin, Irland.

De mange bøffer blev nøje bedømt på såvel smag, mørhed og udseende, og juryen fandt, at en striploin fra JN Meat International med oprindelse i det finsk opdrættede Ayrshire-kvæg var den bedste af alle.

Og det allerbedste er at du kan smage den lige her midt i København.

Foto Ritzau

Verdens bedste steak

Efter at være blevet kåret som den bedste bøfproducent i verden i 2018 og 2019 ryddede JN Meat International igen bordet ved verdensmesterskabet World Steak Challenge i november 2021.

World Steak Challenge er et årligt tilbagevendende mesterskab, som i 2020 blev aflyst grundet Covid-19.

Med 2021-kåringen er det således tredje gang i træk, at den danske kødgrossist med base i Slagelse sikrer titlen som verdens bedste bøfproducent.

Den præmierede bøf stammer fra den eksklusive serie af oksekød af høj kvalitet, SASHI.

Grundlægger af JN Meat International, slagter og kødsommelier John Sashi Nielsen, rejser konstant verden rundt for at finde det allerbedste oksekød, både når det gælder smag, kvalitet og dyrevelfærd.

Det er ambitionen om at skabe den ultimative oplevelse for madentusiasten og samtidig være den bedste producent af bøffer, som driver passionen.

“Når man først har prøvet at være den bedste, så gælder det om at blive ved. Jeg kan simpelthen ikke lade være, og dén energi deler jeg heldigvis med hele mit team hos JN Meat International.

Vi er alle sammen utroligt glade og meget stolte og beærede over at tage titlen som verdens bedst indenfor vores felt for tredje gang i træk. At blive anerkendt og værdsat for at skabe det bedste oksekød i verden fantastisk og er alle anstrengelserne og umagen værd,” lyder det fra John Sashi Nielsen.

Capa. Foto PR

Smag den i København

Vil du også gerne smage den prisvindende steak, så skal du en tur forbi CAPA på Rådhuspladsen.

De har de nemlig, med køkkenchef Casper Sobszyk i spidsen, det berømte SASHI-kød på menuen.

CAPA finder du desuden også på vores liste over Københavns bedste mellemklasserestauranter lige her.

Er du den helt store bøf-fan, så vil vi også anbefale at prøve Casper Sobszyks smørbøf af SASHI, hvor verdens bedste ribeye og 5 kg. smør modnes i 60 dage – og resultatet er fuldstændig himmelsk.

Del artikel

Andre læser også