Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Weekendguide: Rosé-fest, EM-brag, loppemarked og meget mere

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Weekenden står for døren og traditionen tro står vi klar med de bedste anbefalinger til din weekend i København.

Se dem alle sammen lige her.


Du kan bl.a. spise smørrebrød på torvet i Lyngby Storcenter. Foto: PR

Shoppingtur med godt til ganen

Skal du shoppe i weekenden, kan du med fordel gøre det i Lyngby Storcenter nord for byen. Her er nemlig ikke kun gode butikker, men også masser af god mad.

Ud over caféfavoritter som Joe & the Juice, Arket og Espresso House samt det grønne køkken D’Let er der streetfood-stemning på Store Torv, hvor du kan gå på opdagelse i et udvalg af madboder.

Her kan du eksempelvis sende smagsløgene en tur til Italien hos Parma & Pasta, eller du kan gå om bord i smørrebrød, en saftig burger eller søde pandekager, inden du shopper videre i centrets mere end 100 butikker.

Læs mere på lyngbystorcenter.dk.

Hvad: Shopping og god mad
Hvor: Lyngby Storcenter, Kgs. Lyngby
Hvornår: Mandag-fredag kl. 10-19 samt lørdag-søndag kl. 10-17


Foto PR

Havefest på Gråbrødretorv

Sommervejret har ramt byen, og hvilken bedre måde at fejre det end at drikke kold rosé findes der egentlig?

Lørdag d. 26. juni bliver det brostensbelagte Gråbrødretorv i Københavns gamle bydel omdannet til en stor have, hvor du kan drikke sommer på flaske, mærke græs under fødderne, spille petanque og nyde lyden af lækre loungetoner.

Festen starter med et glas iskold velkomstvin på husets regning til de 200 første gæster.

Læs mere om eventet her.

Hvad: Havefest på Gråbrødretorv
Hvor: Gråbrødretorv, København
Hvornår: Lørdag d. 26. juni fra kl. 13-17


Foto: Pxhere

Sommerloppe på Amager

Hver søndag fra kl. 11-16 er der loppemarked på Øresundsvej lige ved Amager Bio.

Find alverdens skjulte skatte, nyt til garderoben, køkkenet og meget mere.

Der er gratis entré, og ligeledes mulighed for at købe sin egen stand.

Hvad: Sommerloppe på Amager
Hvor: Øresundsvej 6, 2300 København S
Hvornår: Alle søndage fra kl. 11-16


Foto PR

Havefest i Tivoli

Nyd en skøn fredag med sol, street food og dansk musik når det er allerbedst.

Denne fredag kan du blandt andet opleve store navne som Andreas Odbjerg og Christopher, som begge skal spille på Plænen.

Der er fri adgang til alle koncerter, så snart entréen til Tivoli er betalt, og det er kun til koncerten kl. 22 på Plænen, at du skal sikre dig en siddeplads inden da.

Det kræver stadig Corona-pas at komme ind i Tivoli.

Læs mere her.

Hvad: Havefest hos Tivoli
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Hver fredag fra kl. 16-23 indtil d. 30. juli 2021
Hvor meget: Koncerterne er gratis og kræver kun adgang til Tivoli
Hvordan: Læs meget mere lige her


Foto PR

Se EM-kampen i København

På lørdag går det igen løs, når Danmark skal spille ottendelsfinale mod Wales kl. 18.

Find det store overblik over hvor du kan se kampen lige her.

Du finder både de helt store storskærmsarrangementer, men også mindre, hyggelige barer og restauranter, der alle har skruet helt op for fodboldstemningen.

Del artikel

Andre læser også