Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gadefest på Nørrebro: Så er der cykel-ringridning, streetfood og sæbekasseløb

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Rantzausgade på Nørrebro er blevet en livlig gade fuld af butikker, spisesteder og cool københavnere, og det er de erhvervsdrivende i området rigtig glade for.

Faktisk er de så glade, at de har besluttet sig for at holde en fest.

Derfor spærres Rantzausgade for trafik lørdag 11. maj, for fra kl. 10 til 23 skal der være sjov i gaden.

Lopper og underholdning hele dagen

Det begynder med loppemarked, hvor lokale sælger ud af alverdens ting og sager, og hele dagen er der masser af underholdning.

Du kan bl.a. deltage i cykel-ringridning fra kl. 10 til 14, hvis du selv medbringer en cykel, og i samme tidsrum kan du slippe kreativiteten løs og bygge en sæbekassebil. Der er selvfølgelig sæbekasseløb, når bilerne er bygget færdig.

Ved Kølsters Tolv Haner, Brorsons Kirke og restauranten Nha Trang bydes der op til dans, mens musikken spiller.

Læs også: Verdens bedste øl i stride strømme: Mikkellers ølfestival fylder Øksnehallen

Fællsspisning og gademad

Spisestederne Falafelkælderen, Glou Glou, Power Food, Scarpetta, Spise\Bar 20, Thai Me Up, Liban Cuisine, Efess Pizzabar, Bello e Buono og Ayuttaya disker op med lækker mad i lange baner, og det kan alt sammen spises under åben himmel.

På asfalten sættes der nemlig langborde op, så man kan slå sig ned og indtage sin streetfood i selskab med andre feststemte gæster.

Der er gratis adgang til gadefesten.

Se hele programmet på Facebook.

Hvad: Gadefest
Hvor: Rantzausgade, København N
Hvornår: Lørdag 11. maj 2019 kl. 10-23
Hvor meget: Gratis adgang

Læs også: Mød det nye madmekka: Her er alle 19 stader i Boltens Food Court

Del artikel

Andre læser også