Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis øko-øl og cocktails til halv pris: Populær pizza-pusher fejrer fødselsdag fredag

Af Rasmus Kramer Schou
Neighboughood PR Foto
Neighboughood PR Foto

Neighbourhood rykkede ind i det hippe kvarter på Istedgade i 2014 og præsenterede københavnerne for tynde, sprøde pizzaer ledsaget af økologiske velsmagende cocktails.

Siden er det blevet til en toer på adressen Frederiksborggade 20 D lige ved Nørreport, hvor der udover pizza og cocktails, hver weekend er DJ’s og god stemning fra kl 21.00.

Neighbourhood holder traditionen-tro fast i deres fødselsdagsfest med fri øko-øl fra Nørrebro Bryghus, og igen i år med halv pris på deres øko-cocktails to weekender i træk.

Læs også: Vores bud på toppen: Her får du Københavns 12 bedste pizza

To timer gratis bajer

Øllet er brygget på Nørrebro Bryghus hedder Neighbourhood Brew – og på fredag 20. september kan det drikkes på husets regning fra 16.00-18.00 på NBH ISTEDGADE.

Der vil også være halv pris på cocktails på begge locations fredag og lørdag d. 20. og 21. september – og igen d. 27 og 28 september kl 23.00-01.00.

Læs også: Legendariske Lonely Planet: Her er de 15 fedeste gratis oplevelser i Kbh

Neighbourhood PR Foto

Alle cocktails i baren er økologiske og lavet fra bunden. Her infuserer de selv de spiritusen og shaker dem i forskellige kombinationer, udviklet af nogle af Københavns bedste bartendere.

Der er i alt otte signaturcocktails på kortet. Alle cocktails koster 95 kr., og man kan bl.a kaste sig ud i en BASIL PUNCH, der består af en agurk/basilikum-gin med frisk basilikum, og agurk og citron.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Coco Mango

Eller en Coco Mango, med appelsininfuseret rom med hjemmelavet mango-limepuré og toppet med kokosskum.

Der er også et udvalg af klassiske cocktails på kortet.

Der er som altid, hver fredag og lørdag djs, der sørger for musikken. I de sidste to weekender af september kan man blandt andet opleve, SCHAARUP og IAN BANG på NBH Frederiksborggade.

Læs også: De 10 bedste prisvenlige restauranter i København

Hvad: Neighbourhood fejrer fødselsdag med  gratis øko-bajere
Hvor: Neighbourhood, Istedgade 27, Vesterbro
Hvornår:  Fredag 20. sep 16.00 – 18.00.

Hvad: Neighbourhood fejrer fødselsdag med halv pris på cocktails
Hvor: Begge lokationer (Neighbourhood, Frederiksborggade 20 D KBH K & Neighbourhood, Istedgade 27, KBH V)
Hvornår: Halv pris på Cocktails: 20-21 & 27-28 september 22.00-01.00

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh. Også om gratis øl….

Del artikel

Andre læser også