Digterruter, kage og tulipanfestival: 8 steder du kan forkæle din mor på Mors Dag
Info: Denne artikel indeholder reklamelinks – nogle af stederne på listen har betalt for at få deres event med i artiklen.
Søndag den 12. maj skal masser af mødre forkæles med gaver, kram og oplevelser, når det endnu en gang er Mors Dag.
MigogKbh er klar med otte bud på gode oplevelser, som du kan give din mor på Mors Dag i København – og et par udflugter, hun helt sikkert vil synes om.
Glædelig Mors Dag!
Tag mor med på getaway
Mor fortjener kun det bedste af det bedste, så hvorfor ikke overraske hende med den dejligste gave, der findes: en oplevelse!
Hvad enten det er i selskab af dig selv, veninderne eller måske endda en solotur, så lad hende trække stikket og omfavne vaskeægte hotelafslapning i de lyse og moderne omgivelser på AC Hotel Bella Sky Copenhagen.
På 23. etage venter Restaurant SUKAIBA – også kendt som Danmarks bedste hotelrestaurant.
Her kan hun nyde en betagende panoramaudsigt over København, ledsaget af lækre asiatiske retter og de vildeste cocktails, som byen har at byde på.
Giv hende ikke bare en gave, men en invitation til at skabe minder sammen med et gavekort til AC Hotel Bella Sky Copenhagen.
Læs mere og køb her.
Hvad: Getaway
Hvor: AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Center Blvd. 5, 2300 København S
Inviter din mor på brunch
Den bedste start på dagen får I med en lækker brunch.
I kan bl.a. lægge vejen forbi det fotovenlige sted Delphine, spise pizzabrunch i Kødbyen eller indtage maden i flotte omgivelser på luksushotellet, Villa Copenhagen.
Mulighederne er mange, og der er noget for enhver smag og pengepung.
Find vores store guide til bedste brunch i København lige her.
Tag mor med på travbanen
Gør jer klar til en dag med både fart og spænding, når Charlottenlund Travbane inviterer til årets største løbsdag.
Her vil heste fra den euopæiske elite konkurrere om det prestigefyldte trofæ til Copenhagen Cup.
Helsingør Pigegarde kigger forbi, og det samme gør Carlsbergs store og imponerende bryggerheste, som du kan få lov til at klappe forsigtigt.
Derudover vil der være foodtrucks, og både her og i caféen kan der købes mad og drikkevarer.
Når du køber billet kan du også købe en samlet pakke med både entré og mad.
For 200 kr. får du både flæskestegssandwich, øl og entré, og for 895 kr. får du den helt store luksuspakke med entré, lækker buffet, drikkevarer ad libitum samt trykt løbsprogram.
Læs mere om Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane her.
Hvad: Copenhagen Cup
Hvor: Charlottenlund Travbane, Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund
Hvornår: Søndag d. 12. maj 2024 kl. 13. Dørene åbner kl. 11
High Tea på vandet
Forkæl din mor med en unik sejlads på Roskilde Fjord ombord på det charmerende skib, Sagafjord.
Under sejlturen på små to timer nyder I en lækker High Tea fyldt med salte og søde fristelser.
1. servering:
Klassiske English Tea sandwiches. Koldrøget færøsk laks med agurk og cream cheese, æggesalat med purløg, scones med chokolade og pisket kærnemælkssmør
2. servering:
Brownie fra Grennesminde med saltkaramel, amerikansk apple pie med cremefraiche, hvid chokolademousse med syltede rabarber, hovmesterens jordbærkager på hjemmebagt mazerinbund, vaniljecreme og friske jordbær og fyldte chokolader fra Nordic Chocolatiérs
Herudover serveres et glas mousserende vin. Vinen kan fås med eller uden alkohol.
Kaffe, te, kakao og andre drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
I lægger fra Kaj kl. 11 og anløber Roskilde havn igen kl. 12.45.
Prisen er 495 kr. inklusiv sejlads.
Læs mere og køb billet her.
Hvad: High Tea på Sagafjord
Hvor: Afgang fra Vindeboder 18, 4000 Roskilde
Hvornår: Afgang kl. 11 og tilbage igen kl. 12.45
Gå i forfatternes fodspor
Kender du ikke allerede ‘Danske Digterruter’, så er det på tide, at du stifter bekendtskab med dem.
Her kan du og mor nemlig oplev den danske natur gennem litteraturen.
Der findes digterruter over hele landet, og hver rute er dedikeret til en specifik forfatter.
Gå bl.a. Tove Ditlevsen-ruten på Vesterbro, Karen Blixen-ruten ved Rungstedlund i Nordsjælland eller ruten for Henrik Pontoppidan i Hornsherred nær Frederikssund.
På ruterne finder I undervejs en samling af bogmærker, hvor man via en online lydfil kan opleve en ny fortælling og finde en ny vej ind i naturen og litteraturen.
Ruterne er et samarbejde mellem digterhjem, museer, foreninger, selskaber og Danske Digterruter.
Læs mere om Danske Digterruter her.
Spis kage og støt en god sag
I kan også vælge at støtte en god sag på Mors Dag og samtidig få noget til den søde tand.
I anledning af Mors Dag har bagerkæden Emmerys lanceret en særlig kage for at hylde verdens mødre, og den har fået navnet Moderkagen.
Det lyder skørt og ikke umiddelbart appetitligt, men bare rolig, det er ikke så grænseoverskridende, som man skulle tro.
Den økologiske, hjerteformede kage består af en browniebund med passionsfrugtmousse og et hvidt chokoladehjerte, og den er blevet til i samarbejde med Maternity Foundation for at skabe opmærksomhed om, at alt for mange af verdens kvinder fortsat dør under graviditet eller i barselssengen.
Læs mere om kagen her.
En udflugt til tulipanfestival
Er humøret til en udflugt, når mor skal forkæles, kan I tage en tur til Gavnø Slot, som ligger på Gavnø ud for det sydlige Sjælland.
Turen fra København tager lidt over en time, og her venter jer et farvestrålende syn.
Lige nu er Danmarks største tulipanfestival nemlig i gang i slotshaven.
Flere tusinde tulipaner blomstrer rundt omkring i den historiske have, og I kan se en imponerende palette af sorter, bede og sammensætninger, når førende løgavlere i Holland, England og Danmark viser deres ypperste præstationer.
På og omkring slottet er der også mange andre ting at opleve – blandt andet en allé med kirsebærtræer, udstillinger og en hyggelig café.
En dagsbillet koster 160 kroner for voksne.
Læs mere på deres hjemmeside her.
Hvad: Tulipanfestival
Hvor: Gavnø Slot, Gavnø 2, 4700 Næstved
Hvornår: Slottet og slotsparken er åbne kl. 10-17
Tag mor med i Tivoli
Synes I, at der er lidt for langt til Gavnø Slot, kan I i stedet kigge på flotte blomster lige midt i København.
Tivoli flager for mor og står som altid i fuldt flor, så mor vil garanteret sætte pris på en slentretur gennem den smukke, gamle have.
Gå ind ad hovedindgangen og begynd med at nyde synet, der møder jer ved springvandet foran Nimb Hotel, og forsæt så til området foran Tivolis Koncertsal. Og husk at gå rundt om Tivolisøen!
Mor siger næppe nej, hvis hun bliver inviteret på frokost på en af Tivolis restauranter, og I kan eksempelvis tage plads hos Brdr. Price eller Fru Nimb.
I kan også bare sætte kurs mod Cakenhagen og hoppe direkte til desserten.
Hvad: Tivoli
Hvor: Vesterbrogade 3, København V