Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jon er en ægte vinbonde: Har sin egen Bordeaux-vingård i Nordvest

Af Rasmus Kramer Schou
Vinbonden Jon Frederik Capoul i Nordvest. Foto Rasmus Kramer Schou
Vinbonden Jon Frederik Capoul i Nordvest. Foto Rasmus Kramer Schou

Jon-Frederik Capoul er en ægte vinbonde.

Ejer en Bordeaux vinmark i en lille landsby cirka 100 km øst for Bordeaux by, laver naturlige vine efter eget hoved – han lever og ånder med andre ord for sin vin.

Det eneste der gør ham lidt speciel er, at han holder til i Nordvest – nærmere betegnet Smedetoften 23, i et hyggeligt kælderlokale.

Ude fra vejen ligner det sgutte en vinmark, men så snart man har taget de 5 trin ned og åbner døren, ja så kunne man ligeså godt stå i Bordeaux, et af verdens mest kendte vinområder.

Læs også: MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude

Vinbonden Jon Frederik Capoul i Nordvest. Foto Rasmus Kramer Schou

Vinbonden Jon

“Jamen, jeg er en vaskeægte bordeauxvinbonde…i Nordvest. Det er det kort, jeg spiller, når folk spørger,” fortæller Jon-Frederik Capoul, mens han tager et par flasker ned fra den mange hylder.

Her er langborde, vine over det hele og et kort hænger på væggen.

“Der!” udbryder han, mens hans finger trykker sig flad mod byen Le Raït.

Det var her, Jons oldefar i det herrens år 1900 købte vinmarken i sin tid- for nærmest ingen penge.

Dengang var vin på ingen måde, hvad det er blevet i dag, og jordstykket slet ikke så eftertragtet, som det er blevet nu.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Knojern i skuffen

Oldefar var en hård hund, altid klar på en lille religionskrig mod katolikkerne og havde knojern liggende i skuffen til en nævekamp.

Han lavede også vin, fra jord til bord. Som en bonde og til at slukke tørsten.

Siden overtog Jons franske far – og kom med helt nye idéer.

Læs også: Ny naturvinsbar i København: Har måske verdens mest simple vinkort

Vinbonden Jon Frederik Capoul i Nordvest. Foto Rasmus Kramer Schou

Økologisk til grin

1980 omlagde farmand Claude Capoul hele produktionen til økologi – og blev dybt til grin. Økologi, baaah, sagde de andre bønder, men det skulle vise sig, at farmand ville grine sidst.

Han havde nemlig succes med at fremelske en unik smag fra vinmarkernes terrior – uden brug af pesticider, kunstgødning og ukrudtsmidler.

Siden har farmand også trukket sig tilbage, og seneste skud på vinstammen er altså Jon – vinbonden fra Nordvest.

Læs også: Bye Bye Bøf: Kendt bryghus lancerer vegansk menu

Fætter i marken

“Min fætter går stadigvæk rundt dernede og passer markerne sirligt. Jeg tager også derned flere gange for at følge med og mærke vinen.”

Jons vinmark strækker sig over 17 hektar og producerer omkring 50.000 flasker årligt – det er i den lille ende af mellemstort.

Vinbonden Jon Frederik Capoul i Nordvest. Foto Rasmus Kramer Schou

To tredjedele af vinene er røde og selvom Jons far, som nu er 84 år gammel, altid har kørt en oldschool stil, så slægter Jon faktisk sin far på med hensyn til at ville prøve at rykke vinen ind i de moderne ganer og smagsløg.

“Jeg går efter endnu mindre manipulation end min far.

Jeg laver også flere vine, end han gjorde, og har flere udtryk.

Han er ikke helt tilfreds med situationen, men sådan skal det være i en vinfamilie. Nye generationer har nye øjne på det, sådan var han jo også selv.”

Læs også: Lækkert koncept: Cocks & Cows lancerer burger-brunch

Vinbonden Jon Frederik Capoul i Nordvest. Foto Rasmus Kramer Schou

Druerne

Deres rødvine udgøres hovedsagligt af Merlot (95%) samt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og Malbec for resten.

Hvidvin er 50% Sauvignon Blanc, 25% Semillon og 25% Muscadelle.

Vinbondens vine er frugtige og lette at drikke, perfekte til det daglige bistrokøkken.

Læs også: En kasse med højtbelagt, tak: Nyt firma sender smørrebrød direkte til døren

Naturlige, men ikke mærkelige
Ud over Jons egne vine, som er “naturlige, uden at smage super funky og mærkeligt” importerer Jon også en række naturlige vine fra andre bønder i Sydvestfrankrig – og man kan vælge imellem omkring 100 forskellige vine hernede hos Vinbonden.

Butikken og det 6 meter lange træbord fungerer både som workshop, arbejsplads og vinsmagsninscentral.

Jon kan også klare arrangementer, hvor der serveres mad til og holder også tit fredagsbar, hvor der bliver saftet.

Læs også: Kierkegaard og kølige bobler: Nu serverer Den Sorte Diamant vild luksusbrunch

Hvad: Vinbonden
Hvor: Smedetoften 23, Nordvest
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også