Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe kendis-tag-selv bord: Maden får sit helt eget folkemøde

Af Rasmus Kramer Schou
Madens Folkemøde PR Foto
Madens Folkemøde PR Foto

Vi kender Folkemødet på Bornholm.

Nu er det tid til et meget vigtigere – og sjovere møde – nemlig Madens Folkemøde.

Der er spritnyt og sættes i søen for første gang i år fredag 10. og lørdag 11. maj.

Og lad det være sagt med det samme – det bliver altså et gastro-brag af dimensioner.

For lige at starte med rammerne: Madens Folkemøde bliver holdt på det virkelig smukke Engestofte Gods fra 1457, som ligger idyllisk ved bredden af Maribosøerne.

Ja, det er på Lolland, men så er det altså heller ikke længere væk for en københavner. Nogle ting er værd at tage på roadtrip for, og der er under 150 km.

Læs også: Unikt skovtårn: Her får du vild udsigt 140 meter over jordens overflade

Engestofte Gods PR Foto

På Madens Folkemøde kan man blive klog på fremtidens mad  gennem debatter, talks, workshops og et stort madmarked. Der er faktisk mere end 200 i alt. Plus og et område for børn og unge.

Det koster en sølle 50’er i entré for at deltage i Madens Folkemøde. Børn til og med 12 år kommer gratis ind.

Læs også: Fra København til Helsingør: Skal du med på årets mest hypede gåtur?

Lidt udpluk af de mange highlights:

Adam Price underholder med “gastropolitisk vandvidsteater” i to akter – om vores religiøse forhold til kost og gastronomi.

Michelinkøkkenchefen Jonas Mikkelsen fra Hotel Frederiksminde vil lære folk at elske kål.

Smørrebrødskongen par excellence og tv-kokken Adam Aamann vil vise kunsten at modne sild.

Timm Vladimir, Louisa Lorang, Camilla Plum, Bo Jacobsen, Lars Bjerregaard, Nicolai Tram, Ole Troelsø, Bente Svane, Tobias Musaeus, Selina Juul, Judith Kyst og Søren Ejlersen går amok i madsnak.

Matt Orlando (ejer og køkkenchef på Amass, tidl. Nomas køkkenchef) tager en snak om, hvorfor kaffegrums er kokkens kaviar.

Christian F. Puglisi og Kasper Fogh går Michelin efter i sømmene.

Madens minister, Jakob Ellemann-Jensen, og Danmarks kagedronning, Mette Blomsterberg snakker madvaner, mens de laver morgenmad til folkemødegæsterne.

Der er masser af camembert fra Møn, sukkerroe-spiritus og rosévin fra Lolland-Falster, masterclass i taskekrabbe, dansk cider, naturvin, hjemmerøget charcuterie, langbordsmiddag, flæskestegssandwich fra Meyers og masser af  food trucks. Samt bagere, bryggere, fiskere, slagtere, kokke og bønder.

Læs også: 13 etager med penthouse-restaurant: Her kommer Kbhs nye vilde iværksætterby

Engestofte Gods PR Foto

På Madens Folkemøde mener de også, at samtalen om vores mad er vigtigere end nogensinde af kulturelle, økonomiske og klimamæssige grunde.

Så Masterchef-dommer Thomas Castberg, sociolog Henrik Dahl og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen diskuterer, hvad dagsordenen er for fremtidens madkultur.

Professor Katherine Richardson, som er en af arkitekterne bag FN’s klimamål styrer den store klimakrise-debat med Pernille Skipper (EL), Jeppe Kofod (S), Søren Ejlersen (Aarstiderne) og Anne Arhnung (Landbrug & Fødevarer).

Altid nyt på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Hvad: Madens Folkemøde 2019
Hvor: Engestofte Gods på Lolland-Falster
Hvornår: Fredag 10. og lørdag 11. Maj 2019
Hvor meget: 50 kr., som sikrer dig adgang både fredag 10. maj og lørdag 11. maj 2019
Hvordan: Læs mere her 

Del artikel

Andre læser også