Kæmpe oplevelse: Her serverer de den bedste vietnamesiske mad i hele København

Man kan ikke andet end blive imponeret over ildsjælene bag District Tonkin.
De hedder Nickie Mydung og Zeqir Haziri og er fra henholdsvis Vietnam og Kosovo.
De har i forvejen opbygget den vietnamesiske gademads-genialitet District Tonkin i København.
Så ramte Covid-19 med et brag og lagde alle restauranter ned, men de kæmpede videre og var klar til at åbne ny Tonkin-filial på Vesterbrogade.
Dagen inden åbningen udbrød der dog brand, og så var Nickie og Zeqir ellers slået helt tilbage.
Men de giver aldrig op.
Læs også: Byens bedste vietnamesiske restaurant: Åbner en hel gade fra Vietnam midt i København

Tonkin om dagen, Annam om aftenen
For mens Tonkin filialen bliver restaureret efter branden, har de kastet sig over en re-lancering af deres restaurant i Mikkel Bryggers Gade 2, lige ved siden af Grand biografen, et stenkast fra Rådhuspladsen.
Herinde har de lavet District Tonkin om til District Annam i aftentimerne.
Og man kan sige, de er gået fra gademad til ‘rigtig’ restaurant.
Indretningen har fået en smuk overhaling, der er fuld bordservering, flere tjenere, udvidet vinkort og allermest interessant – et helt nyt menukort.
Nickie har denne gang taget livtag med den traditionelle vietnamesiske husmandskost og hævet den op til et niveau, vi ikke har set i København før.
Det er ganske enkelt formiddabelt velsmagende.
Læs også: Fyldte croissanter og brød: Folkene bag District Tonkin har åbnet nyt Nutella-bageri

Kapow-smag
Og der er ikke noget husmandskost over maden mere – den er, for at bruge et flot udtryk, elaboreret madkunst med fuld kapow på smagen.
Det eneste District Annam har beholdt af husmandskost er priserne – for de er næsten en gave.
To overdrevet yummie ‘fried pork rolls’ med vandkastanjer og karamelliseret chillisauce står i bare 45,-
Eller Hanoi-specialiteten ‘steamed rice rols’ en slags pandekager med tilbehør. Eller muslinger serveret i egen skal med kokos, citrongræs, chili og hvidløg.
Eller de særlige vietnam æbleskiver fyldt med eksotiske smage, som man selv pakker ind i krydderier.
Kortet bugner simpelthen af interessante retter og smagskombinationer. Det er bare om at slå sig løs og fylde bordet med de små genialiteter.
Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

Spareribs to die for
Én ting man dog ikke må gå glip af er District Annams karamelliseret ribs, som efter et døgns simre-tid næsten falder saftigt af benet og serveret med en sauce på fiskesauce og brun farin. Verdensklasse.
District Annam er en aftenrestaurant og lokalerne huser i løbet af dagen stadigvæk det klassiske District Tonkin menukort og koncept – restauranten er med andre ord blevet en slags 2-i-1.
Og det kan vi kun være taknemmelige for.
Af sted mod Annam og få vietnamesisk mad, som du aldrig har fået før.
Læs også: Stjerneregn: Sådan ville MigOgKbh strø Michelin-stjernerne i København
Hvad: District Annam
Hvor: Mikkel Bryggers Gade 2
Hvordan: Annams website er ikke online endnu, men Tonkin er lige her
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram