MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vildt sted: Kendt topkok åbner kæmpe restaurant med stort bryggeri

Af Rasmus Kramer Schou
Foto Rasmus Kramer Schou
Foto Rasmus Kramer Schou

Den amerikanske kok Matthew Orlando er egentlig fra San Diego, men kom til Danmark og blev ansat i en af verdens mest prestigefyldte stillinger – køkkenchef for Noma.

I 2013 åbnede han sit eget sted længere ude på Refshaleøen – restaurant Amass, som med sine industrielle betonlokaler og skyhøjt til loftet har været et sikker succes lige siden.

Fraværet af en Michelinstjerne siger mere om Michelin, end det siger om Amass.

Til januar 2019 går han så skridtet endnu videre. Lige ovre på den anden side af gaden fra Amass, åbner han nemlig Broaden & Build.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Kæmpe hal

En gammel 1400 m2 hal, som tidligere fungerede som Det Kongelige Teaters kulisselager, er ved at blive bygget fuldkommen om, og ind rykker altså Matt Orlando – og han har venner med.

Destilleriet Empirical Spirits og White Labs rykker nemlig med ind.

De er en amerikansk virksomhed, der fuldkommen har styr på fermentering og fremstilling af gær til ølbrygning – og man kan da også slå sig løs i kvalitetsøl fra de 22 forskellige haner, som pumper lækkert øl ud i alle afskygninger – fra det lette og frugtige til det helt tunge nørdede særbryg.

Her er plads til 90-100 spisende ved langborde, og i baren har Broaden & Builds køkkenchef, David Parrott, udarbejdet en menu som både tilgodeser den lille sult og det helt store udtræk.

Stilen er afslappet og priserne lidt under Amass.

Læs også: Her er 5 vilde luksus-julegaver i København der redder alle forhold

Foto Rasmus Kramer Schou

Bæredygtigt
Amass er måske – sammen med Relæ – den mest bæredygtige restaurant i byen og Matt Orlando tager selvfølgelig også denne tilgang med på den store nye.

Øl og mad kommer til at danse en forrygende tango herinde.

Blandt andet vil man bruge de samme ingredienser man finder på menuen på Amass i bryggeprocessen – så man kan møde en IPA med tørrede urter fra Amass’ køkkenhave, en gose med fermenteret rabarber og hvedeøl med douglasgran.

Til at sørge for at Matts idéer bliver til virkelighed har han allieret sig med brygmester, Federico Orsini og kreativ direktør, Søren Wagner, fra bryggeriet Dry & Bitter.

Dermed bliver et ganske lille område af Refshaleøen faktisk epicenter for nogle af de mest spændende åbninger i verden, da Alchemist også ganske snart slår dørene op lidt længere nede af vejen.

Læs også: Åbner snart: Restaurant Alchemist i København bliver verdens vildeste restaurant

Hvad: Broaden & Build
Hvor: Refshalevej 175A
Hvornår: Åbner i starten af 2019

Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien