Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vild nyhed: København får nyt kæmpe madmarked i Boltens Gård

Af Rasmus Kramer Schou
Boltens Food Court PR Foto
Boltens Food Court PR Foto

Boltens Gård har gennem årene lagt hus til mange branderter.

Fra de shot-drikkende diskoteker til de helt hippe som kridhvide Nasa. Alt det er fortid nu.

Det samme er en af Købehavns største madsuccesser gennem tiderne – nemlig Copenhagen Street Food.

Nu slår historien knude på sig selv.

For en række af de erfarne drivkræfter bag Copenhagen Street Food rykker nu ind i Boltens Gård – under navnet BOLTENS FOOD COURT.

Det sker lørdag den 13. april 2019 kl. 10.00. Sæt kryds i kalenderen.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh. Også om breaking…

Boltens Food Court PR Foto

Da MigOgKbh var på besøg Boltens Food Court i starten af november til en inspektions-rundvisning, var de allerede langt med ombygningen.

Nu er de så godt som helt færdige – og har netop fået ibrugstilladelsen fra kommunen.

Den historiske og yderst charmerende gård er blevet ryddet for tidligere tiders plastik-druk og istedet fået sat tyk streg under bindingsværks-charmen, hyggen og intimiteten. 

Læs også: Byens højeste bygning: København får vildt luksushotel med pool på taget

4000 m2 i flere etager og hyggekroge

Boltens Food Court har 19 erfarne stadeholdere, fem udskænkningssteder, 4.000 m2 ultramoderne indendørs Food Court i tre etager, – det var blandt andet her det gamle Nasa lå, 1.500 m2 brobelagt gård med masser af lyskæder, grønne planter, bindingsværkhuse og 1.000 siddepladser fordelt i flere hyggekroge og områder i flere etager. 

Stadeholderne tæller disse aktører, hvor man kan komme gastronomisk hele verden rundt. Vi følger selvfølgelig op i løbet af ugen med en indgående præsentation af stederne.

Churreria (spansk)
Desi nam nam (indisk/pakistansk)
Marrakech (marrokansk)
Duck it 
(dansk)
Woodomi (kinesisk)
Two Monkeys (vegansk colombiansk)
The Mexican Donkey (mexikansk)
Temporada Tapas (spansk)
Philly’s (amerikansk)
Wok Amok (thailandsk)
Boy’s (fransk)
Hope Organic(dansk)
Hygge taste of Denmark (dansk)
Brasa (brasiliansk)
Slice n’ ice (italiensk)
The American(amerikansk)
The Fish Project (engelsk)
Ciao (italiensk)
The Fat Greek (græsk)

Derudover er der en pop-up, der vil huse forskellige eksperimentelle køkkener.

Læs også: Vilde planer: Her får København flydende sauna i havnen

Hope Organic i Boltens Food Court PR Foto

Kræfterne bag hedder Lars Moesgaard, Nik Kongsø og Jakob Nygaard, og de kender hinanden fra CPH Streetfood på Papirøen – og har siden lukningen arbejdet bag kulissen for at føre successen videre. 

De har taget alt det gode med sig fra Papirøen – og forbedret de mangler, som var derude.

Blandt andet toiletforholdene.

“Vi blev aldrig rigtig glade for Papirøens koncept med at stå og tisse i en gammel container som et offentligt toilet.

Så her på Boltens Food Court har vi gjort virkelig meget ud af, at der ikke bare er toiletter nok, men også at de rent faktisk er af en høj standard, ligesom restauranttoiletter,” fortalte og viste de frem til rundvisningen.

Læs også: Guide: 8 nye restauranter du skal kende i København marts 2019

Har hele Boltens Gård

Boltens Gård har har beholdt nogle af de kendte restauratører herinde. Således kan man stadigvæk besøge den thailandske Kjun Juk, cocktailbaren Weltkuglen samt Den Lille Fede.

Boltens Food Court har lokaler og arealer hele vejen rundt i Boltens Gård, og MigOgKbh er snart klar med flere billeder og videoer samt en ret fed overraskelse herindefra – så følg med på vores Facebook.

Hvad: Boltens Food Court
Hvor: Boltens Gård, i hjørnet af Store Kongensgade og Gothersgade
Hvornår: Åbner lørdag den 13. april 2019 kl. 10.00
Hvordan: Læs mere her på deres web eller deres Instagram
Åbningstider
Mad. (Køkkener) uden for feriedage:
Søn-torsdag. 
11.00-21.00
Fre-lørdag. 11.00-22.00

Mad. (Køkkener) i feriedage:
Alle dage 11.00-22.00

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Del artikel

Andre læser også