MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vilde planer: Her får København flydende sauna og omklædning

Af Rasmus Kramer Schou
Illustration: By & Havn
Illustration: By & Havn

I 2017 foreslog By & Havn, at der etableres et flydende aktivitetshus ved Sandkaj, som kan understøtte de mange ønsker fra beboere og foreninger i Nordhavn om at bruge vandet aktivt. Nu er aktivitetshuset godt på vej mod realisering. 

Flydende sauna og omklædningsrum.

Lyder det som noget fra en science fiction film?

Læs også: International guide: To Kbh-restauranter blandt årets ”bedste nye” i Danmark

Det bliver dog virkelighed snart i Nordhavn, som får et nyt flydende aktivitetshus ved Sandkaj i Århusgadekvarteret.

Det blev CG Jensen og Spektrum Arkitekter, som vandt konkurrencen om at bygge det nye sted.

By & Havn er med til at finansiere og anlægge faciliteterne i samarbejde med Københavns Kommune.

I alt er der 152 indendørs kvadratmeter i vinderprojektet.

Huset forventes at komme til at rumme foreningslokale, toilet- og badefaciliteter, sauna, og omklædning.

Det kan bruges til vandsport- og aktiviteter både sommer og vinter.

Læs også: Guide: Her er 5 af de bedste caféer på Østerbro

Forud er gået en række workshops med Nordhavn IF og repræsentanter fra de vandsportsrelaterede foreninger, bl.a. vinterbaderne og kajakklubberne, der også er involverede i den midlertidige robådsforpost på Murmanskmolen.

Fritidsaktiviteter på vand både sommer og vinter

På disse workshops har de forskellige foreninger defineret deres ønsker til projektet, og det er disse prioriteringer, krav og ønsker, som har været rammen for de tre tilbudsgivere.

”Nordhavn og Århusgadekvarteret er omgivet af vand, og derfor har vi særlig fokus på fritidsaktiviteter på vand både sommer og vinter i bydelen.

Læs også: Magisk jule-landskab: Vind en tur i Tivoli med fire turpas

Det kommende, flydende aktivitetshus formår at tilpasse sig omgivelserne på Sandkaj og rummer gennemtænkte, fleksible og praktiske faciliteter, der bliver et rigtig godt tilskud til kvarterets egenart som en bydel ved vandet til glæde for fællesskaberne blandt beboere og besøgende i bydelen – hele året rundt,” siger udviklingschef Rikke Faaborg Jarmer, By & Havn.

Vinterbadere glæder sig til fast klubhus

Alle foreningerne har været inviteret til en række af workshops og møder op til, under og efter konkurrencen.

”Det har været inspirerende og spændende at være med. Det har ind imellem været svært at forene de mange forskellige behov, foreningerne har, men der er fundet løsninger og kompromisser. Jeg er sikker på, at det har kvalificeret huset, at foreningerne har været inddraget.

Læs også: Spådom: København får med Alchemist verdens vildeste restaurant

Vi glæder os virkelig meget til at få et fast ’klubhus’ ved Sandkaj sammen med de andre foreninger – og dét er jeg overbevist om, at de andre foreninger også gør,” siger Eva Thoft fra Nordhavn Vinterbaderklub.

Konstruktionen af aktivitetshuset kommer til at ske ved Prøvestenen hvorefter delelementerne sejles til Sandkaj og monteres i moduler. Det forventes, at bygningen er klar til brug i løbet af sommeren 2019.

Læs også: Toplækkert: Danmarks mindste gourmet-restaurant hitter i Nyhavn

Vil du have Top 10 lister og vores bud på de bedste spisesteder og caféer i København og i de forskellige bydele – så tjek vores Spiseguide her

Tilmeld dig til MigogKbh Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indbakke – tilmeld dig her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien