Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Populære Lola udvider: Det spicy køkken rykker til ny bydel

Af Mathilde Mågård Hansen

I november sidste år skrev vi om Lola på Christianshavn, og de fik pæne ord som ”fænomenalt velsmagende, idérig og legesyg” med på vejen.

Maden på Lola er inspireret af hele verden – dog altid med det grønne og økologien i hovedsædet.

På Christianshavn er stemningen pulserende og fuld af organisk liv, og netop denne stemning vil de gerne overføre til en ny bydel – resten af sommeren popper de nemlig op i Nordhavn.

Læs også Tigerfar og kirkeejer går sammen: Åbner nyt boutiquehotel på Christianshavn

Foto Armin Tehrani

Deler samme værdier

Til og med august vil du også kunne opleve Lola hos The Audo i Nordhavn, og det var et helt naturligt valg, forklarer Lars Bjerregaard, Community & Press Manager, for Lola.

“Vi deler de samme værdier om et rummeligt arbejdsmarked, og det var derfor oplagt, at vi skulle samarbejde med The Audo”.

The Audo er en voldsomt smuk bygning, en gammel og komplet ny-istandsat købmandsgård, som nu fungerer som multispace: café, restaurant, kontor og eventspace – og altså nu også som Lolas sommer pop up.

Du får det samme populære spicy køkken, som man kender fra Lola, men i helt nye og virkeligt anderledes omgivelser.

Læs også Autentisk streetfood med nye madboder: Broens Gadekøkken genåbner d. 5. juni

Nye rammer

”Vi har længe gerne ville prøve noget i en ny bydel, og vi elsker bare Nordhavn. Der er sket noget nyt, hver gang man kommer derud,” forklarer Lars Bjerregaard.

Lola var faktisk kommet så langt med deres drømme om en ny bydel, at de stod klar med en ny restaurant inden Corona ramte Danmark og satte en stopper for det projekt.

”Det her er en oplagt mulighed for at rykke ind i nogle nye rammer og få overført det liv, som vi elsker på Christianshavn. Hvis det bliver en kæmpe succes, kan jeg ikke udelukke, at vi bliver hængende derude,” slutter Lars Bjerregaard.

Læs også Kaffe, kager og hjemmelavet is: Skjult perle på Amager udvider med en specialbutik

Foto Armin Tehrani

Hos Lolas sommer pop-up står de to dygtige kokke og partnere fra Lola på Christianhavn, Rune Toft og Mette Strarup, bag en mindre udgave af samme menu, som du naturligvis stadig kan forkæle dig selv med hele sommeren på Christianshavns Voldgade.

Hvad: Lola sommer pop-up
Hvor: The Audo, Århusgade 130, 2150 København
Hvornår: Torsdag-lørdag fra kl. 17.30 og indtil udgangen af august
Hvordan: Book bord lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også