Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Autentisk streetfood med nye madboder: Broens Gadekøkken genåbner d. 5. juni

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Broens Gadekøkken, Facebook
Foto: Broens Gadekøkken, Facebook

Snart bliver det sommer i København, og vi kan formentlig alle sammen se frem til at holde ferien herhjemme.

Heldigvis har Broens Gadekøkken annonceret deres åbningsdato, og det bliver både med helt nye madboder og gamle kendinge

Læs også Klar til sommer i København: Reffen afslører åbningsdato

Kulinarisk gensyn og nye bekendtskaber

Du kan glæde dig til et herligt kulinarisk gensyn med mange velkendte navne samt til at smage gaderetter fra tre nye køkkener på Broens Gadekøkken.

Selvom der vil være nogle nye tiltag at følge, så skruer de helt op for hyggen, stemningen og den gode smag ved Inderhavnen.

Smag på de gode sager fra gamle kendinge som Mak-Cik by IBU, Gasoline Grill og Haddock’s Fish & Chips.

Som en nyhed kan du kaste dig ud i det græske køkken, som det bl.a. opleves i Go’ Morgen Danmark – nu på Broens Gadekøkken.

Læs også Kan Noma lave en snasket burger?: Gastromand har testet Nomas nye vin- og burgerbar

Haddock’s Fish & Chips Foto Broens Gadekøkken Facebook

Græske Gyros

Efter 17 år i Danmark med en strålende konditorkarriere, på nogle af landets bedste hoteller og en michelin-stjernet restaurant, vender Nikolas Strangas tilbage til de græske rødder med hans nye gadekøkken, OPA.

Og de lover græsk street food, når det er bedst.

Med et imponerende CV fra dessertverden, der bl.a. tæller Era Ora, egen dessertbog, dommer i TV2s dessertdyst Sukkertoppen, Go’ Morgen Danmark og senest dommer i den græske udgave af Bake Off, kaster han sig nu over gadekøkkenet med græsk street food i hovedrollen.

Alt på menuen – fra udskæringer til brød og grønt – er økologisk og toppet med cremet tzatziki lavet på hans bedstemors opskrift og masser af kærlighed.

Læs også Genbrugsguld til børnefamilier: Familien Agger åbner butik i Hovedstaden

OPA Foto Broens Gadekøkken Facebook

Når Broens Gadekøkken åbner d. 5. juni vil du både kunne smage gyros med tre forskellig slags fyld samt klassiske middelhavssnacks som oliven, tzatziki og hummus.

OPA er blot ét af tre nye gadekøkkener på Broens Gadekøkken. De to sidste er endnu ikke offentliggjort.

Hvad: Broens Gadekøkken genåbner
Hvor: Ved Inderhavnen
Hvornår: 5. juni 2020

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også