Premiere: Nu åbner Nordhavns nye flydende aktivitetshus og sauna
Nu får Nordhavn sit flydende aktivitetshus.
I eftermiddag, mandag 19. august, bliver Det Flydende Aktivitetshus ved Sandkaj i Nordhavn indviet.
Arrangementet begynder kl. 15.30 og talerne af bl.a. overborgmester Frank Jensen starter kl. 16. Alle er velkomne.
Det nye aktivitetshus, som er bygget til idrætsforeningerne i Nordhavn IF, har ikke blot ”kig til vandet” – det er faktisk omgivet af vand.
Det ligger nemlig som en ø på vandet, lige ud til badezonen.
Læs også: Genialt koncept: Ny mejeri-butik i København laver Aperol Spritz-is
Flydende sauna
Det flydende aktivitetshus skal understøtte udviklingen af et aktivt fritidsliv i Nordhavn, hvor adgangen til vand og et socialt samvær er i fokus. Huset spiller sammen med de udendørs funktioner, der i forvejen er i bydelen, herunder Konditaget Lüders, robådsforposten ved Sandkaj og badezonen.
Her er anlagt 50 meters banesvømning.
Der bliver også etableret en lille svømme-ø ude i vandet, der er en platform man kan svømme ud til og bruge til leg og hvil.
Selve huset er et flerbrugerhus, der består af 152 indendørs kvadratmeter med foreningslokale, toilet- og badefaciliteter, sauna, og omklædningsrum.
Langs huset er der offentligt tilgængelige trædæk og en trappe til ophold.
Der er også etableret et offentligt tilgængeligt handicaptoilet.
Læs også:Guide: Her får du den gode stegt flæsk med persillesovs i København
Program
Den 19. august, kl. 15:30-17:30, Sandkaj.
- 15:30: Mød foreningerne i Nordhavn IF og få en forfriskning hos frugtformidlingen
- 16:00: Taler ved Københavns overborgmester Frank Jensen, Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro, Arkitekt MAA Anna Hassel fra Lokale og Anlægsfonden samt formand for Nordhavn IF Peder Nedergaard
- 16:25: Det flydende aktivitetshus indvies med hjælp fra foreningerne
- 16:30-17:30: Kom på rundvisning i det flydende aktivitetshus og mød Spektrum Arkitekter, der har tegnet huset. De lokale foreninger står klar til at fortælle om foreningsaktiviteterne, og frugtformidlingen slukker tørsten med friskpresset juice
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram
Hvad: Flydende aktivitetshus
Hvor: Sandkaj, Nordhavn
Hvornår: Mandag 19. august, kl. 15.30-17.30, Sandkaj.