Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Første soloudstilling i Skandinavien: Prisvindende britisk kunstner rykker ind på Kunsthal Charlottenborg

Jeremy Deller, Warning Graphic Content, 1993-2021. Rejected Tube Map Cover Illustration, 2007. Installationsview, Welcome to the Shitshow!, Kunsthal Charlottenborg, 2023. Udlånt af kunstneren, Art:Concept, Paris og The Modern Institute/ Toby Webster Ltd., Glasgow. Foto af David Stjerneholm.
Jeremy Deller, Warning Graphic Content, 1993-2021. Rejected Tube Map Cover Illustration, 2007. Installationsview, Welcome to the Shitshow!, Kunsthal Charlottenborg, 2023. Udlånt af kunstneren, Art:Concept, Paris og The Modern Institute/ Toby Webster Ltd., Glasgow. Foto af David Stjerneholm.

I anledning af CPH:DOX, Københavns internationale dokumentarfilmfestival, præsenterer Kunsthal Charlottenborg en soloudstilling med den prisvindende britiske kunstner, Jeremy Deller. 

Gennem film, fotografi, grafik og skulpturelle installationer fremhæver udstillingen dokumentariske aspekter af Dellers praksis. 

Jeremy Deller har haft utallige soloudstillinger og har udstillet over hele verden – herunder Buenos Aires, Hong Kong, Mexico City, New York City, Moskva, Singapore og Tokyo.

En af Storbritanniens mest anerkendte

Jeremy Dellers udstilling med titlen ‘Welcome to the Shitshow!‘ har netop indtaget hele nordfløjen på Kunsthal Charlottenborg.

Her samles en bred vifte af værker fra de seneste femten år, der alle udforsker forskellige aspekter af britisk kultur.

Jeremy Deller (f. 1966, London) er en af Storbritanniens mest anerkendte samtidskunstnere. 

Jeremy Deller and Rufus Norris, We’re here because we’re here, 2016. Performance on 1 June 2016, commissioned by 14-18 NOW. Copyright: Jeremy Deller

Han blev tildelt den prestigefyldte Turner-pris i 2004 og repræsenterede Storbritannien ved den 55. Venedig Biennale i 2013.

Udstillingen i København – der samtidig er hans første soloudstilling i Skandinavien – åbner med den omfattende installation Warning Graphic Content, som består af over hundrede papirarbejder, grafik, tryk og plakater fra perioden 1993–2021. 

Deller har gennem hele sin karriere udfordret forestillingen om det enestående og ophøjede kunstværk, og i tråd med denne tilgang åbner udstillingen således med en slags retrospektiv præsentation, der slår tonen an for de følgende rum i forhold til både tematik og udtryk.

Handler om mennesker

Deller har altid interesseret sig for, hvordan en given gruppe mennesker finder sammen i et fællesskab for at engagere sig i en sag, hvad enten det er politik eller musik.

På udstillingen kan du bl.a. opleve en billedserie med fotografier fra David Bowies Ziggy Stardust-turné i Storbritannien i 1972 sat sammen med billeder fra britiske dagblade fra samme år (minearbejderstrejken, konflikten i Nordirland, mv.). 

Dermed sammenflettes afgørende øjeblikke fra popkulturen med skelsættende politiske begivenheder. 

Udstillingen kan opleves på Kunsthal Charlottenborg indtil d. 6. august 2023.

En entrébillet koster 90 kr. for voksne, og 50 kr. hvis du er studerende (gratis for unge under 16 år).

Om onsdagen er der gratis entré efter kl. 17.

Læs mere om udstillingen lige her.

I forbindelse med CPH:DOX er der gratis entré til Jeremy Dellers udstilling indtil d. 26. marts 2023.

Hvad: Welcome to the Shitshow! af Jeremy Deller
Hvor: Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Hvornår: Fra den 17. marts – 6. august 2023

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.