Spis og drik alt fra hele verden for 248 kr: Livingstone laver luksus ad-libitum
Der er noget globetrotter-swung over navnet Livingstone.
Mange tænker nok på Dr. Livingstone, som i 1871 blev fundet dybt inde i Afrikas jungle.
Livingstone er også en restaurant lige ved bredden af Sortedam Dossering 81 i København.
Den ligger som en idyllisk oase direkte ud til Sortedamssøen, hvor de store kastanjetræer indrammer udsigten og hvor biler er en by i Rusland.
Læs også: Grønt lys til gigantisk projekt: Nyt kæmpe museum skal bygges i København
Er selv ivrige Globetrottere
Holdet bag Livingstone er selv ivrige globetrottere og inspireret af mere end 40 års rejser til alle verdenshjørner og tilbage igen.
Den hyggelige café er derfor fyldt med alverdens håndplukkede artefakter, der giver den hyggelige og livlige stemning i de farvestrålende lokaler.
Især er her mange charmerende pyntegenstande fra Mellemamerika og Østasien.
Tallerkener og køkkenamuletter fra Bali, bekymringsdukker fra Guatamala og uldskind fra Gotland fylder lokalet, og kan selvfølgelig også købes med hjem, hvis man forelsker sig.
Læs også: Glem kulden & hop i poolen: Her er der Balistemning midt i Kbh
Al mad og drikke for 248,-
Livingstone søsætter en nyt mad-koncept fredag 6. marts, hvor man vitterligt kan spise som en konge eller ægte globetrotter.
“Med vores nye koncept vil vi tage vores gæster med en tur ud i verden på Business Class til prisen på Monkey Class,” forklarer restaurantchefen Jalal Tayyeb fra det åbne køkken.
Det betyder, at Livingstone vil forkæle gæsterne med en luksus tag-selv menu med plads til både vegetaren, veganeren og kødelskeren.
Læs også: Sat til salg for 24,9 mio. kr.: Danmarks dyreste rækkehus ligger midt i København
Grønt og mørt
Der er et stort saftigt tag selv bord med mange små retter.
De fleste af retterne er fra det grønne køkken – og alt kødet er langtidstegt, så det bliver smørmørt (min. 5 timer).
Vil du have sødt efterfølgende, er der et godt udvalg af hjemmelavede desserter, kager, filterkaffe og the.
Prisen er 248,- søndag-torsdag og 278,- fredag-lørdag.
Alt er inklusiv fri specialøl: St. Feuillien Brown ale fra Belgien, Shöfferhofer Weisbeer fra Tyskland, Budvar pilsner fra Tjekkiet og Rickys IPA fra Sverige.
Plus fri hvidvin, rødvin, prosecco, rosé og hjemmelavede lemonader.
ALT er inklusiv i prisen. Så man kan spise som en ægte globetrotter.
Læs også: MigOgKbh med Christopher: Fra simpel brunch til sindssygt på Søllerød Kro
Hvad: Café Livingstone
Hvor: Sortedam Dossering 81
Hvornår: Premiere fredag 6. marts 2020
Hvor meget: 248,- søndag-torsdag og 278,- fredag-lørdag for luksus tag-selv og alle drikkevarer
Hvordan: Læs mere lige her
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram