Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Street food, festivaler, marked og heste: Det skal du lave i weekenden i Kbh

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nu er der gratis festival i Malmøs gader. Foto: PR, Pierre Ekman
Nu er der gratis festival i Malmøs gader. Foto: PR, Pierre Ekman

Der er masser at tage sig til i København og omegn i weekenden. Her får du MigogKbh’s bud på de bedste events og oplevelser.

Fortryllende dans på kajen

Fra fredag til og med søndag i denne uge kan i alt seks danseforestillinger opleves på en scene på Ofelia Plads, for det er atter tid til Copenhagen Summer Dance

Årets program byder blandt andet på duetten “Daybreak”, som danses af den kongelige balletdanser og Reumert-vinder Ida Praetorius samt Ulrik Birkkjær fra San Francisco Ballet.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Copenhagen Summer Dance
Hvor: Ofelia Plads, København K
Hvornår: 9.-11. august 2019
Hvordan: Køb billetter her.

Street Food Festival om Søerne Fotograf: Malthe Milthers

Street Food ved Søerne

Fredag, lørdag og søndag dufter gang- og cykelstierne ved Peblinge og Sortedam Dossering så vanvittig godt, at Søerne midt i København bliver fyldt med mundvand.

Nu fyres der igen op for madfestivalen Street Food om Søerne, og denne gang er der 60 forskellige stadeholdere at gå amok hos.

Nærmest alle verdenskøkkener er repræsenteret, og som altid vil alle de forskellige street food’ere tilbyde en tastingret til kun 40 kr.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Street Food om Søerne
Hvor: På gang- og cykelstierne ved Peblinge og Sortedam Dossering
Hvornår: Fredag 9. august kl. 15-21, lørdag 10. kl. 11-21, og søndag d. 11. kl. 11-19. Barene har længere åbent
Hvor meget: Gratis at deltage
Hvordan: Læs mere her

Foto: PR

Krebsegilde i Skuespilshuset

Restaurant Ofelia, som har hjemme i Skuespilhuset ved havnefronten, inviterer til stort krebsegilde lørdag.

Her kommer inspirationen fra vores naboer mod øst, og derfor holdes der krebsegilde på ægte svensk manér. Det foregår selvfølgelig med både skaldyr og snaps i rigelige mængder.

Skaldyrene og de stærke dråber kan enten indtages indenfor eller på restaurantens store træterrasse.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Krebsegilde
Hvor: Restaurant Ofelia, Sankt Annæ Plads 36, København K
Hvornår: Lørdag 10. august fra kl. 13
Hvor meget: 2.000 kr. per bord med plads til otte personer eller 250 kr. for enkeltbilletter

Malmöfestivalen fylder endnu en gang gaderne med musik og mad hos vores svenske naboer. Foto: PR, Pierre Ekman

Kæmpe gratis festival i Malmø

Hver sommer siden 1985 har Malmø festet med musik, mad og masser af underholdning, og nu gentages succesen.

Årets udgave af Malmöfestivalen begynder fredag og varer til og med 16. august, og der er som altid masser af koncerter og aktiviteter på programmet – lige som der er street food i lange baner.

Der er gratis adgang til festivalen, som breder sig ud over byens gader og torve, og på scenen kan du bl.a. opleve stjerner som Veronica Maggio, The Sounds, Danko Jones og Seinabo Sey.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Malmöfestivalen
Hvor: Malmøs gader
Hvornår: 9.-16. august 2019
Hvordan: Gratis adgang alle dage

Foto: PR

Festival for vandhunde

Der er god grund til at hoppe op på cyklen og drøne en tur til Vestegnen lørdag. For tredje gang er der festival ved Badesøen i Albertslund.

Programmet byder på såvel koncerter som performances og talks, og du kan opleve bl.a. Jada og When Saints Go Machine på scenen.

Mens musikken spiller kan du dase i solen og pjaske i poolen.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Badesøen
Hvor: Skallerne 14, Albertslund
Hvornår: Lørdag 10. august kl. 13-23

Massevis af kunsthåndværkere og designere inviterer til marked på Frue Plads. Foto: PR.

Stort kunst- og designmarked på Frue Plads

Hvis du godt kan lide at shoppe unikke og særlige ting, som ikke ligner dem, man finder i Strøgets kædebutikker eller stormagasiner, bør du søge mod Frue Plads i disse dage.

Til og med lørdag inviterer 127 kunsthåndværkere og designere til marked, og de har alt fra trævarer til keramik, glas, smykker, tekstildesign og grafik med sig.

Udover at være et godt sted at købe flotte kreationer er markedet på Frue Plads spændende, fordi du kan møde skaberne bag hvert enkelt produkt og høre, hvordan de arbejder, finder på og kreerer deres varer.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Marked med kunsthåndværk og design
Hvor: Frue Plads, København K
Hvornår: 8.-10. august 2019

Klampenborg Galopbane The Macallan Derby PR Foto

Tag med til årets største derby-fest

Hestevæddeløb dufter af high-class, penge og god stil, og her i København har vi et traditionsrigt løb, der er noget helt særligt.

Det hedder The Macallan Derby, og bliver søndag afholdt for 109. år i træk.

Her gælder det både om at spille på heste og lufte sit bedste søndagstøj, og man kan vinde vilde præmier for begge dele.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: The Macallan Derby
Hvor: Klampenborg Galopbane, Klampenborgvej 52
Hvornår: Søndag 11. august kl. 12.00
Hvor meget: 120,- for voksne, 80,- for pensionister og studerende. Børn under 18 gratis adgang.
Hvordan: Find billetter til derbyet lige her

Del artikel

Andre læser også