Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild nyhed fra Roskilde Festival: Taylor Swift spiller på Orange til sommer

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR-foto, Flemming Bo Jensen
Foto: PR-foto, Flemming Bo Jensen

Det grå efterårsvejr har lagt sig over byen, og mange københavnere længes allerede efter sommer, solstråler, kolde fadøl og festivalstemning.

Men bare rolig – den næste festivalsæson venter lige om hjørnet, og der er allerede nu god grund til at glæde sig.

Roskilde Festival har nemlig allerede smidt det første navn på plakaten til sommeren 2020.

Det er ingen ringere end den amerikanske superstjerne Taylor Swift, der lægger vejen forbi Dyrskuepladsen  onsdag 1. juli næste år.

Læs også: MigogKbh tester: Sådan smager Roskilde Festivals nye insekt-shots

Første koncert i Danmark

Når Taylor Swift indtager Orange Scene, bliver det hendes første koncert på dansk jord, og Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, er særdeles tilfreds med bookingen:

“Det er et kæmpe scoop for os at kunne lægge scene til Taylor Swifts første show i Danmark. Hun er én af de mest vedkommende og toneangivende popstjerner i verden lige nu og et kæmpe ikon blandt vores mange unge deltagere. At hun tilmed er i topform som sangskriver på sin nye plade betyder kun, at hun er det helt rigtige navn på Orange Scene i 2020,” udtrykker han i en pressemeddelelse.

Taylor Swift. Foto: PR

Taylor Swift er et af tidens største popikoner, og hun er netop nu aktuel med albummet “Lover”.

Den amerikanske stjerne udgav sit første album i 2006, da hun var 17 år gammel, og siden da har hun leveret kæmpehits som “Shake It Off” og “I Knew You Were Trouble”.

Køb billet nu

Billetterne til Roskilde Festival 2020 er allerede sat til salg, så du kan sikre dig en plads blandt publikum, når Taylor Swift går på scenen.

Prisen for en partoutbillet er 2250 kroner, mens en onsdagsbillet koster 1100 kroner.

Du kan købe din billet her.

Hvad: Taylor Swift på Roskilde Festival
Hvor: Dyrskuepladsen, Roskilde
Hvornår: 1. juli 2020

Læs også: Guide: Her får du det bedste smørrebrød i København

Del artikel

Andre læser også