Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Forårsfest i Kbh: Broens Gadekøkken åbner med vilde nyheder

Af Rasmus Kramer Schou
Dan dan-nudler fra Will at the Bridge PR Foto
Dan dan-nudler fra Will at the Bridge PR Foto

Will Smith. Nej, ikke ham.

Kokken Will Smith – er tidligere assisterende køkkenchef på Danmarks eneste 3-stjernede Michelinrestaurant – Geranium.

Fredag 29. marts viser han en helt nye side af sig selv.

Det sker på Broens Gadekøkken, hvor han er én af de fire nye boder, som i år får premiere.

Han har simpelthen skiftet topgourmet ud med gadekøkken og vil i sin bod ‘Will at the Bridge’ servere dan dan-nudler og Wonton dumplings – og lur os om ikke det blive rimelig godt. Vi glæder os i hvert fald.

Læs også: Kåret til Danmarks bedste burger: Burger Shack åbner endelig i København

Forårsfest

Broens Gadekøkken åbner med et brag i år.

Faktisk holder de en regulær forårsfest hele weekenden fredag d. 29.  – søndag d. 31. marts.

De har pyntet Den Grønlandske Handels Plads ved det gamle Noma i helt nye farver og samtidig gået all in på økologi – ambitionen er, at alle 11 madboder og de tre barer skal have det økologiske spisemærke.

I hele forårsweekenden er der gratis øl og bobler, musik, samt streetfood workshops for de nysgerrige.

Man kan komme på pizzakursus hos Pizza Bro eller lave naanbrød hos Dhaba.

Læs også: Gemt i en kælder: Tidligere Michelin-kokke laver geniale pastaretter ’to go’

Tre andre nyheder

Ud over Will Smiths dumplings er der tre andre nyheder på madfronten:

Den helt eminente italienske restaurant Barabba i Store Kongensgade er klar til street food – og ja tak – de har pasta med i rigelige mængder. Hvis ikke du allerede har været på Barabba, så kom af sted.

Haddock’s åbner også, og de har sat kompasset efter de sprødeste fish ’n’ chips, hvilket jo egentlig passer ret godt til placeringen ved vandet.

Pizza Bro vender også tilbage igen og sender deres lækre stenovnsbagte pizzaer over disken.

Og så må vi jo ikke glemme dem, som allerede sidste år gjorde Broens Gadekøkken så umådeligt populært – Gasoline Grill, Kejser Sausage, Palægade, MAK-CIK by IBU, California Kitchen og GRØD.

Læs også: Åbner snart: Restaurant Alchemist i København bliver verdens vildeste restaurant

Hvad: Broens Gadekøkken åbner ny sæson
Hvor: Strandgade 95, for enden af Inderhavnsbroen
Hvornår: Åbner ny sæson fredag d. 29. marts. Forårsfest fra fredag kl. 11.00 til søndag kl. 20.00

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

 

Del artikel

Andre læser også