Kendt fra flere bydele: Ny burgerbar åbner med menutilbud på 25 kroner

Vi kender allerede Louis Burger fra Vesterbro og Frederiksberg, men lige om lidt åbner de deres tredje burgerbar i København.
Den kommer til at ligge på Nørrebro, og ligesom med de to andre skyder de den af med noget af et knaldtilbud.
Der er nemlig inviteret til åbningsfest med Louis Burger, fritter og dip til kun 25 kroner.
Opkaldt efter burgerens grundlægger
Det er nok de færreste, der ved det, men det var faktisk en dansker, der opfandt burgeren.
Ja, man tror, det er løgn, men den er god nok.

Det er i hvert fald hvad USA’s eget nationalmuseum, Library of Congress, fortæller.
I 1886 emigrerede den 21-årige danske smed, Louis Lassen, til USA, og han solgte i starten smør og æg fra en lille vogn (lidt ala en food-truck) – det vi i dag kender som en burger.
Siden hen parkerede han den permanent og lavede den om til caféen Louis’ Lunch i New Haven, 120 km nord for New York.
Historien er egentlig ret sjov, og den er lige præcis, hvad Louis Burger tog udgangspunkt i, da de åbnede på Vesterbro i 2019.
Sidste sommer åbnede de deres anden burgerbar på Frederiksberg, og i denne uge er turen så kommet til Nørrebro.
Kom i god tid
Den lyseblå burgerjoint på Istedgade blev lynhurtigt et hit, for her kan du nemlig få en smadderlækker burger til bare 59 kr. og 99 kr. for en menu med burger, fritter, dip og sodavand.
Men torsdag d. 16. marts fra kl. 12 får du altså samme omgang til bare 25 kr.
Når de har afholdt deres tidligere åbningsfester på henholdvis Vesterbro og Frederiksberg med samme tilbud tiltrak det københavnere fra nær og fjern, så det er nok ikke en dårlig at komme i god tid, hvis du vil undgå en lang kø.
1, 2, 3 – sæt i gang!
Hvad: Åbningsfest hos Louis Burger
Hvor: Nørrebrogade 9, 2200 København N
Hvornår: Åbningstilbuddet gælder torsdag d. 16. marts fra kl. 12