Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis sommerudflugt for alle: Sejl gratis til Hven

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Husker du vores sommerguide til smukke, smukke Hven?

Nu bliver det endnu bedre.

På onsdag kan du nemlig sejle gratis til den gamle, danske ø midt i Øresund, og vi har skam allerede booket vores billetter til en tur til!

Læs også Alt det bedste i København: Her er den store guide til sommerferie i din egen by

Foto Mathilde Mågård Hansen

Gratis færgefart onsdag d. 29. juli 2020

Onsdag bliver rigtig god, for her er nemlig gratis færgefart til den gamle, danske ø, Hven.

”De danske øer får mange gæster i år på grund af Corona-pakken, der giver mulighed for gratis færgefart. Vi får ikke gavn af den pakke, da Hven er en svensk ø.

Men vi synes alligevel at københavnerne og Hven, skal have mulighed for at møde hinanden. Vi sejler passagerer gratis til Hven på onsdag,” siger rederidirektør, Hans Froholdt, fra Sundbusserne.

Danskerne skal ikke i karantæne, når de kommer fra udvalgte len i Sverige.

Skåne – som Helsingborg og Hven er en del af – var en af de første områder, man åbnede for, da smittetrykket er lavt i Skåne.

Læs også Sommerferie på Sjælland og Møn: Her er tips til de gode steder

Foto Mathilde Mågård Hansen

Den perfekte dagsudflugt

De danske øer oplever i år et voldsomt boom i antallet af gæster.

Det skyldes overvejende, at regeringen i forbindelse med sommerens Corona-pakker har skabt mulighed for gratis færgefart til alle danske småøer.

Det lille rederi i Helsingør, Sundbusserne, der blandt andet sejler mellem fra henholdsvis København og Helsingør til Hven har – til trods for de ikke er en del af den omtalte Corona-pakke – besluttet at gøre onsdag den 29. juli 2020 til en ”Sejl gratis til Hven-dag”.

”Hven er en fantastisk lille ø midt i Øresund. Man kan cykle den rundt på 90 minutter.

Så har du også set tre små havne og fire små bysamfund, et top-moderne og verdenskendt destilleri, astrologen Tycho Brahes museum, middelalderkirken Sankt Ibb, mange små cafeer og restauranter, hvoraf mange af den tager udgangspunkt i de råvarer, der er på Hven.

Hvorfor skal ikke også Hven, der har så meget at byde på, blive gæstet af de danske turister?”, fortæller direktøren for Sundbusserne, Hans Froholdt.

Læs også Sommerudflugt til søs: Tag den smukke tur langs Guldkysten på vandet

Foto PR

Husk at reservere på forhånd

Vil du også gerne en lille smuttur til skønne Hven på onsdag, så skal du huske at reservere dine billetter på forhånd.

De gratis billetter til Hven den 29. juli skal bookes lige her.

Her kan også oplevelsespakker, cykler på Hven og forplejning tilkøbes.

Læs også Pop-up middage i sommerlandet: Lokale kokke forkæler i deres eget kvarter

Camp Ven Foto Mathilde Mågård Hansen

Sundbusserne arbejder også løbende med små og store events.

Torsdag og søndag er der aftenhyggeture på sundet, hvor man fra kan bestille platter og smørrebrød, mens man i ro og mag sejler fra Helsingborg til Helsingør, inden man stikker en tur til Hven og tilbage samme vej.

Sundbusserne arrangerer også live-musik ombord i weekenderne, lejlighedsvise vinsmagninger og meget andet.

Sidste skud på stammen er sommerruten mellem København og Helsingør med færgen Lea Elizabeth.

”Det ligger i hele filosofien for rederiet at blive ved med at tænke nyt og prøve ting af. Her midt i Corona-tiden er det vigtigere end nogensinde. Alle vores aktiviteter arbejder sig stille og roligt op efter nedlukningen.

Det er en god ide at bestille i forvejen for at være sikker på at kunne få plads. Vores eksperiment med sommerruten mellem København og Helsingør nærmer sig en succes. I lørdags kunne vi melde udsolgt på en afgang,” slutter Hans Froholdt.

Hvad: Sejl gratis til Hven
Hvor: Afgang fra Toldboden
Hvornår: Onsdag d. 29. juli 2020
Hvordan: Book dine billetter her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også