Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Hypet pop-up-frokost: Danmarks hemmelige smørrebrødsdronning rammer Skuespilhuset

Af Rasmus Kramer Schou
Tyremor pop up Skuespilhuset smørrebrød PR Foto
Tyremor pop up Skuespilhuset smørrebrød PR Foto

Smørrebrød smagt til med gangsterrap.

Hjemmebrygget snaps med småkagefedt og ’noter af black-out’.

Lyder det som noget for dig? Så skal du være hurtig at booke bord, når ’Tyremor’ stikker smørrebrøds-plejer en lussing i Skuespilhuset i de kommende uger.

Læs også: Guide: Her får du det bedste smørrebrød i København

Tyremor pop up Skuespilhuset smørrebrød PR Foto

Tyremor slagter

”Hun slagtede sit første svin som treårig. Arbejdede med latex og special effects i tyverne. Har grillet rensdyrhjerter i en norsk sølvmine, brygget øl i en amerikansk polarstorm og lagt Michelinguiden for sine fødder med en tatar.”

Sådan lyder introduktionen til en kommende frokost-pop-up-restaurant, der slår dørene op mandag den 17. februar.

Kvinden bag beskrivelsen hedder Thilde Gilling Andersen, og hun går under tilnavnet ’Tyremor’ i kokkeverdenen.

En titel hun har fået for et storforbrug af Red Bull og smøger. Nu om dage bærer Thilde navnet med stolthed.

Læs også: Guide: Her er de bedste vegetarrestauranter i København

Tyremor pop up Skuespilhuset smørrebrød PR Foto

Special effects og Michelin-kartofler

Mens MigogKbh tidligere har skrevet om kendte smørrebrødsinnovatører som Adam Aamann og Rasmus Bo Bojesen, så er Tyremor stadig omgivet af en god portion mystik.

Hun er kvinden, der designede menuerne til Nationalmuseets danske restaurant Smör, samt smørrebrødsperlen Kompasset i Nyhavn.

Hun er kvinden, der nåede finalen ved smørrebrøds-DM i 2019.

Men hun er også kvinden, der serverede kartoffelmadder og tatar for Michelinguiden i USA og arbejdede på højeste niveau i Norge som en del af Esben Holmboe Bangs ’Maeemo’-familie.

Hvis man er foodie med en knivspids skandinavisk gefühl, så ved man også, at det er noget, der rykker.

Læs også: Overblik: De her vilde restauranter åbnede i København 2019

Tyremor pop up Skuespilhuset smørrebrød PR Foto

Gangsterrap

Inden hun fandt sit kald i køkkenet, troede Thilde ’Tyremor’ dog, at hun skulle lave special effects til film- og teaterbranchen.

Et kreativt og visuelt fag, der nu kommer gæsterne i pop-up-restauranten i Skuespilhusets Café og Restaurant Ofelia til gode sammen med lige dele gansterrap og sitrende, skæve påfund.

Læs også: Guide: 10 restauranter med udsigt i København

Tyremor pop up Skuespilhuset smørrebrød PR Foto

Småkagesnaps med noter af black-out

Hos Tyremor kan du bl.a. invitere din frokostdate på et stykke ”Redbone” inspireret af en sang af den amerikanske rapper Childish Gambino.

Den er i Thildes fortolkning blevet til et møde mellem svinsk sydstats-BBQ og koreansk kimchi.

På samme måde går en kartoffelmad med tunge purløg op i røg, mens et stykke med sild får snapsebrusebad ved bordet.

Apropos snaps, så disker Thilde op med litervis af hjemmebryg som det oplagte følgeskab til frokosten.

Som hun skriver i menukortet: ”Det skal være beskidt til kanten. Fordi frokost uden snaps kaldes morgenmad”.

Glæd dig for eksempel til en ’Tyremor’-snaps med passionsfrugt, havtorn og ’noter af hor’, et fedtet glas ’Himmelhund’ brygget på småkager og kaffe, eller hvad med en velskænket ’Drama Queen’ med agurk, rosenpeber og ’hints af black-out’? Jo, det står der!

Én ting er sikkert: Det bliver i hvert fald ikke kedeligt, når Danmarks snart ikke-længere-så-hemmelige smørrebrødsdronning tyrer den ind fra højre med et kærligt og kulinarisk kvælertag på håndmadstraditionerne i Skuespilhuset.

Følg Thilde og Tyremor på @jegertyremor på Instagram.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

Hvad: Tyremor X Ofelia: Smørrebrød til kanten
Hvor: Skuespilhuset, Skt. Annæ Plads 36, 1250 København K
Hvornår: Frokost alle hverdage kl. 10-16 fra d. 17. februar til den 27. marts 2020
Hvor meget: Smørrebrød fra 110 kr. Snaps fra 55 kr
Hvordan: Se hele menuen, og book bord via dette link

Del artikel

Andre læser også