Konsjös åbner lørdag: Frederiksberg får ny bæredygtig kaffebar

Bæredygtighed er kommet for at blive.
Det mener de to vennepar Katrina, Steffen og Rikke og Mikael, som nu springer ud som kaffebarejere på H. C. Ørstedsvej 38.
Der er masser af gratis kaffe og smagsprøver – se programmet nederst i artiklen.
Normalt arbejder de som henholdsvis folkeskolelærer, præst, pædagogik og ingeniør, men fra lørdag 9. marts føjer de altså ny titel til CV’et.
Læs også: Luksusguide: Her får du god brunch i København
Bæredygtigt koncept
Kaffebaren hedder Konsjös, og den har en gennemgående bæredygtighedstanke bag hver enkelt servering.
Ejerne har rejst verden rundt og fundet små producenter af kvalitetskaffe, te og vin og importerer nu uden mellemled.
Hos Konsjös kan man derfor få førstehåndsviden om, hvem der har dyrket kaffen i koppen, og under hvilke forhold.
“Vores fokus på vin, kaffe og the kommer både ud af passion, men også fordi at det er de brancher, hvor det er mest udbredt, at den som laver det allerhårdeste arbejde, er den som bliver betalt mindst,” forklarer Katrina Bjerre.
“Vi vil med Konsjös gerne udligne dette, så de første led får en mere fair løn for deres produkt og ordentlig uddannelse til at lave bedre kvalitetsprodukter.”
Læs også: Legendariske Lonely Planet: Her er de 15 fedeste gratis oplevelser i Kbh

Te fra Thailands regnskove
“Samtidig vil vi gerne dele de kvalitetsprodukter, som vi har mødt rundt i verden og herhjemme med andre. Produkter og producenter, der naturligvis er nøje udvalgt og som har samme passion og værdigrundlag som os.”
Som det eneste sted i Danmark, kan du hos Konsjös få serveret te dyrket i Thailands regnskov – og hvis du vil forlænge oplevelsen, kan du købe vin-, te- og kaffeprodukterne med hjem.
Læs også: MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude
Program lørdag:
Kl. 09 – 10. Gratis kaffe. Resten af dagen valgfri kaffe kr. 20,-.
Kl. 12 – 14 Smagsprøver fra bl. a. Friis Holm Chokolade, LÆSK og Cph. Sparkling tea.
Kl. 14 – 18. Vin på glas kr. 25,-.
Program søndag:
Kl. 09 – 10. Gratis kaffe. Resten af dagen valgfri kaffe kr. 20,-
Kl. 09 – 14. Gratis champagne-te ved køb af weekendplatter
Kl. 14 – 18. Vin på glas kr. 25,-
Hvad: Konsjös
Hvor: H C Ørstedsvej 38
Hvornår: Åbner lørdag d. 9. marts kl. 9.00