Weekend-guiden: Skaldyrsbuffet, boyband-banko og stort vintage-marked

Fiskerestaurant holder nytårskur
Torben Klitbo, der i sin tid var med til at grundlægge madimperiet Cofoco, åbnede i 2018 restauranten The Fat Pike i et gammelt pakhus på Islands Brygge.
For at fejre starten af 2019 inviterer ”Den fede gedde” til en overdådig nytårskur til det, de selv kalder for en hofnaragtig pris. Gæsterne bliver nemlig budt på intet mindre end 7 forskellige anretninger serveret i tre heats til kun 200 kr.
Hvad: Nytårskur på The Fat Pike
Hvornår: Mandag til lørdag i perioden 3. til 31. januar 2019
Hvor meget: 200 kr. pr. person ekskl. billetgebyr
Hvordan: Billetter på dette link
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Vi lover, det er godt.

Shop chokolade med 60% rabat
Hvis man er af den opfattelse, at januar er lig med slankekur og nul søde sager, er det nok bedst at holde sig langt væk fra Hvidovre i denne uge.
Det hæderkronede chokoladefirma Sv. Michelsen holder nemlig endnu en gang stort lagersalg. Her kan du købe varer med kortere holdbarhed, skønhedsfejl eller svipsere i emballagen og spare op til 60 procent.
På lagersalget finder du alt fra påskeæg og julechokolade over flødeboller til lakridschokolade og andre delikatesser.
Mere info på dette Facebook-event.
Hvad: Sv. Michelsen chokoladelagersalg
Hvor: Stamholmen 91, 2650 Hvidovre
Hvornår: Fredag den 4. januar 2018 kl. 14-16 (og hver første fredag i måneden)
Hvor meget: Gratis entré. 40-60% rabat på chokolade
Hvordan: Bus 500S lige til døren (kan bl.a. fanges fra Ørestad Metrostation)
Læs også: Guide: Her er de største Københavnske restaurantåbninger i 2018

Boyband-banko på Vesterbro
Har du (også) været hemmeligt forelsket i samtlige medlemmer af Westlife, danset foran spejlet til Take Thats monsterhits og drømt om, at alle ‘N Sync-numre handlede om dig? Så har Vesterbros festlige forsamlingshus det perfekte arrangement til dig.
I Absalon er der boyband-banko lørdag aften, og det betyder, at alle tal på bankopladerne skiftes ud med sangtitler som ”Back for good” og ”I want it that way”.
Billetter koster 30 kr., og bankoplader købes i baren for 10 kr. pr. stk.
Efter bankospillet er der afterparty med DJ Søren Righetous og Jean Bobs, som selvfølgelig spiller de største boyband-hits og andre dansevenlige numre. Her kan man også feste med, selv om man ikke har deltaget i banko.
Hvad: Boyband-banko
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 73, København V
Hvornår: Lørdag 5. januar kl. 20.30
Hvor meget: Billetter koster 30 kr.
Læs også: Populær pie-pusher åbner ny shop på Vesterbro

BIG-film på Charlottenborg
For arkitekturinteresserede er der film i Kunsthal Charlottenborg. I forbindelse med udstillingen ”Big Art”, som stiller skarpt på Bjarke Ingels, vises filmen ”Big Time” i kunsthallens biograf.
Filmen følger den innovative danske arkitekt over seks år og giver et spændende indblik i et kreativt sind.
”Big time” vises fredag kl. 15 og 18 samt lørdag og søndag kl. 12 og 15. Du kan se den, når du har betalt entre til kunsthallen. Prisen er 90 kr.
Hvad: Filmen ”Big art” om Bjarke Ingels
Hvor: Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København K
Hvornår: 2.-13. januar
Hvor meget: Entre til museet koster 90 kr.
Læs også: Luksusbiograf åbner: Røde velourlænestole, lysekroner, champagne og havudsigt

Stort vintage-marked i Nordhavn
Lørdag og søndag kan du shoppe klassisk møbelkunst, keramik, industrielt design, landstil, fransk-nordisk vintage, vintagetøj og -tasker, retrolækkerier og mange andre unikke, flotte og finurlige ting i Dockens højloftede hal i Nordhavn.
Anledningen er det storstilede Vintage Deluxe Marked, hvor en lang række af kongerigets ypperste forhandlere tropper op med alverdens loppe- og antiksager.
Hvad: Vintage Deluxe Nytårsmarked 2019
Hvor: Docken, Færgehavnsvej 35, Nordhavn
Hvornår: VIP-åbent fredag den 4. januar kl. 16-20 og alm. åbent lørdag den 5. januar kl. 10-17 og søndag den 6. januar kl. 10-15
Hvor meget: 120 kr. for VIP-billet i forsalg. 50 kr. i døren lørdag og søndag. Børn under 14 år kommer gratis ind.
Hvordan: Billetsalg og mere info
Læs også: Drop den dyre skiferie næste år: Skiløbere har netop testet CopenHill

Overdådig skaldyrsbuffet på luksushotel
På Tivolis luksuriøse hotel står weekenden i skaldyrenes tegn, når Nimb Brasserie disker op med en overdådig buffet med alt det bedste fra havet.
Du kan bl.a. mæske dig i grillet jomfruhummer, kogte krabbekløer, pil-selv-rejer og østers i lange baner. Prisen er 1.395 kr. pr. person og inkluderer en halv flaske champagne.
Hvad: Skaldyrsbuffet
Hvor: Nimb Brasserie, Bernstorffsgade 5, København V
Hvornår: Søndag 6. januar
Hvor meget: 1.395 kr. pr. person
Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.