Lolly er et besøg værd: Thaikok rammer bulls-eye med ny thai’er

Det asiatiske køkken går sin sejrsgang igennem København.
Det er let, det er delevenligt, og det smager absolut fremragende. Sværere behøver det jo egentlig ikke være.
Tanken om at slå benene op, hovedet tilbage og nappe sig igennem et godt måltid med sjove venner er blevet en hverdagshobby.
For nylig slog Lolly dørene op til en thailandsk fest af østens skønne smage tilsat velshakede cocktails.
Læs også: Kbhs nye vilde sted: Simon og Simon åbner thailandsk asiateria

Lolly ligger i Rådhusstræde 7 – i de lokaler der tidligere husede Blød Hat – og lige overfor den navnkundige Galathea-Kroen.
Herinde findes den helt særlige afslappede stemning, som de thailandske strande igennem de seneste år har fået den ene københavner efter den anden til at forelske sig i.
Maden sidder lige i det velkendte køkkenskab – og det er ikke så mærkeligt.
Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Chefkokken hedder nemlig Khanesuan Wichangoen.
Der findes en naturlig fødekæde i restaurationsbranchen. Man starter som kok, stiger til souschef og på et tidspunkt bliver man udnævnt til køkkenchef – eller finder et sted, hvor man kan blive det.
Khanesuan Wichangoen har næsten et årti arbejdet på Michelin-restauranten Kiin Kiin, men er altså nu fået sit eget køkken at brillere i.
Læs også: Åbner i januar: Her er Københavns nye blærede Rooftop restaurant

Her får de kendte thairetter som panang, tom ka, satay, tempura og pad thai et internationalt twist i en ligeså verdensmands-agtig stemning. Tænk New York møder Phi Phi.
Ingen thai-mad uden tilhørende cocktails. Kortet har kondenseret Østens sol og sand mellem tæerne ned til et bredt udvalg som f.eks. Pina Cololly, Margarita, Raspberrylicious og den pinke Lollyby.
Priserne ligger i mellemlejet – ca. 100 for en cocktail og omkring 135 for en curry-ret. Lolly har også take-away.
Hvad: Lolly
Hvor: Rådhusstræde 7
Læs også: Luksusbiograf åbner: Røde velourlænestole, lysekroner, champagne og havudsigt
