Prøv jomfruhummer-sorbet: Historisk hotel lancerer fiskerestaurant
First Hotel Kong Frederik lige ved Rådhuspladsen har noget af en historie.
Adressen i Vester Voldgade 25 har siden 1300-tallet været gæstgæveri, kro og hotel – og i nyere tid har både Judy Garland, Victor Borge, Sammy Davis Jr. og Marlene Dietrich overnattet her.
Det var også i hotellets restaurant, at forfatter Tom Kristensen fandt inspiration til sit mesterværk «Hærværk», og det var desuden også Vladimir Lenins favoritrestaurant i byen, når han skulle have forloren skildpadde.
Her i slutningen af marts 2019 har de så sat en helt ny restaurant i søen – nemlig Louises Fiskebar.
Læs også: Endelig: Byens mest hypede bager åbner nyt
Historisk navn
Den er opkaldt efter kong Fredrik den Syvendes (ham der afskaffede enevælden) tredje kone, Louise Rasmussen.
”På det seneste har et stigende antal restauranter sat fiskeretter på menuen, men vi oplever en stor efterspørgsel efter spisesteder, som virkelig har specialiseret sig i alt godt fra havet,” siger hoteldirektør ved First Hotel Kong Frederik, Kenneth Pedersen.
På Louises Fiskebar kan man hoppe ombord i alt friskfanget godt fra Kattegat, Skagerrak og Østersøen. Menuen byder hovedsagelig på fisk, skalddyr og caviar, men her kan også findes ribeye-steak og vegetariske alternativer.
Læs også: Psyko-snasket søndag: Trendy grillbar serverer ‘jydebrunch’ ad libitum
Rogn- og østerskort
”Vi er helt klart formet af vores historie og glæder os til at genvinde fortidens storhed.
Selv er min favoritret på menuen Louises Skalddyrsfad, og mit mål er at gæsterne om nogle år siger: ’Louises Fiskebar, er det ikke dér, hvor man kan få skaldyrsplateau?’” siger hoteldirektør Kenneth Pedersen.
Den består af hummer, krabber, muslinger, østers og rejer og serveres med spidskommen-toast, tre forskellige saucer og grillet citron.
Her er også et decideret rogn-kort og en håndfuld forskellige østers at plukke imellem. Til dessert kan man støde på crème brûlée med jomfruhummer-sorbet.
Læs også: Spis med en panda: Zoo åbner 3 nye restauranter
Kong Frederik har plan
Lanceringen af Louises Fiskebar er en del af en større plan. Frokostkortet er også nyt og er hovedsagelig baseret på alt godt fra havet.
“Vi har også store ambitioner for morgenbuffeten, som vi ønsker at gøre til en af Københavns bedste for både gæster og lokale,” fortæller Kenneth Pedersen.
Også hotellets atrium vil blive udviklet, og målet er at skabe langt mere liv på hotellet – ikke mindst ved hjælp af lokale Københavnere.
”I atriumgården vil vi satse på Afternoon Tea-tilbud i tillæg til Sunday Seafood og Bubbles- koncepterne, og vi byder alle velkommen til en unik atmosfære i historiske omgivelser,” siger Kenneth Pedersen.
Læs også: Byens højeste bygning: København får vildt luksushotel med pool på taget
Hvad: Louises Fiskebar
Hvor: Vester Voldgade 25
Hvornår: Grand Opening 28. marts 2019
Hvordan: Læs mere her
Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.