Shop lækre designer-brands: Røde Kors holder kæmpe jule-lagersalg

Var der nogen, der sagde designer julegaveshopping med god samvittighed? Ja, det gjorde Røde Kors lige.
Onsdag den 5. og torsdag den 6. december vender de tilbage med deres store lagersalgssucces i den humanitære hjælpeorganisations smukke frivillighus på Blegdamsvej tegnet af Cobe Arkitekter.
Læs også: Guide: De her fede juleting SKAL du opleve i København
Kendte designere har doneret
Kendte tøjdesignere og interør-darlings som GANNI, DAY, RICE, Nümph, Ilse Jacobsen, ferm LIVING, Wheat, Miniature, Normann Copenhagen, Samsøe & Samsøe og mange, mange flere har doneret varer, som Røde Kors sælger til spotpriser.
Du kan shoppe løs med et julehjerte, der banker både for modtageren på til-og-fra-kortet såvel som for udsatte i Danmark og verden rundt.
Pengene fra lagersalget – inklusive entréprisen på 50 kr. – går nemlig til Røde Kors’ arbejde.
Læs også: Guide til julehyggen: Her får du Københavns bedste gløgg
Nye varer begge dage
Der fyldes op med nye varer begge dage, og hvis der er kø til lagersalgsgodterne, kan du holde varmen i decemberkulden med kaffe fra den rullende ”Min Søsters Kaffe”-vogn parkeret ved indgangen.
Der kan betales med kolde december-kontanter eller et hurtigt swipe i MobilePay-app’en.
Du kan finde mere info om eventet og se spørgsmål og svar på Facebook lige her.
Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste italienske restauranter
Hvad: Røde Kors Julelagersalg 2018
Hvor: Frivillighuset på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø
Hvornår: Onsdag den 5. og torsdag den 6. december kl. 14-18
Hvor meget: 50 kr. i entré.
Hvordan: Betal med kontakter eller MobilePay.