Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Større hoteller og restauranter bløder: Efterlyser klar genåbningsplan

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR, The Standard
Foto: PR, The Standard

Kalenderen siger første uge i maj, og det er nu over otte uger siden, at Danmark blev lukket ned.

En nedlukning, der især har ramt de danske hoteller og større restauranter hårdt.

De kæmper nu med næb og klør for ikke at blive en del af statistikken om konkursramte virksomheder, og de efterlyser en klar, langsigtet genåbningsplan af deres branche.

Læs også Bliver helt unikt: Meyers åbner traktørsted i historiske Fasangården

Spuntino Foto PR

Forretningsgrundlag på spil

Administrerende direktør og ejer af The Standard på Havnegade i København, Merete Holst, påpeger at virksomheder som deres står i en skræmmende virkelighed lige nu.

”Indtil Corona ramte verden som et lyn, har vi alle kunnet nyde frugterne af mange års fælles målrettethed, dygtighed og samarbejde i den danske oplevelsesindustri. Med innovation, investeringer og hårdt arbejde har vi sammen skabt et København, som står øverst på listen hos mange udenlandske turister, og ikke mindst hos internationale virksomheder og arrangører af konferencer, messer og events. Alt dette er nu med ét slag, og i bedste tilfælde, sat på pause på ubestemt tid”, udtaler hun.

The Standard er én af de succesfulde danske virksomheder i hotel- og restaurantionsbranchen, der i høj grad lever af en stigende turisme og større arrangementer med flere hundrede mennesker i forbindelse med konferencer, messer og events.

”I lighed med mange af vores kolleger i hotel og restaurationsbranchen er mere end 80% af The Standards forretningsgrundlag dermed rykket væk under os, og det kommer ikke tilbage, selvom vi får lov at åbne dørene igen”.

Læs også Restauranter kan gå konkurs på stribe: Åbning af udeservering er ikke løsningen

Hjælpepakker rækker ikke nok

På trods af regeringens hjælpepakker står større restauranter som The Standard i en svær situation, udtaler Merete Holst:

”På The Standard vil vi selvfølgelig også søge nye muligheder og gøre alt i vores magt for at få endnu flere danskere til at hente vores take away, spise på vores terrasse og besøge vores restauranter, når vi kan åbne op igen.

Fakta er dog, at selv om alle danskere holder ferie i Danmark og spiser ude som aldrig før, så kan det ikke tilnærmelsesvis opveje, hvad vi mister i omsætning fra store internationale arrangementer og turister, som ikke kommer til København i nærmeste fremtid”.

Merete Holst er også medejer af den mindre Restaurant Radio på Frederiksberg, og hun ser at mindre restaurationer som denne lettere kan drage fordel af hjælpepakkerne for at klare sig igennem krisen.

Udfordringer ligger særligt hos hoteller, større restauranter og andre forretninger, der arbejder ud fra et internationalt forretningsgrundlag.

”Vores omkostninger, på trods af hjælpepakker, overstiger vores muligheder for at generere den omsætning, som er nødvendig for at betale vores udgifter. Vi tager derfor også penge med på arbejde hver eneste dag”, lyder den nedslående meddelelse fra Merete Holst.

Læs også Jesper Marcussen: Jeg har fundet ud af hvor dårlig jeg var til at lave mad

Studio Foto PR

På søndag slutter den seneste nedlukning af Danmark og danske restauratører står tilbage med én stor bøn: giv os en klar og langsigtet plan for genåbningen.

Der har været megen snak om udeservering som en start, men den præcise udmelding eller nogle retningslinjer er der stadig ikke kommet.

Tilbage står en række danske restauratører og ser deres livsværk bløde for hver eneste dag, der går:

”Hvis det rigtige fortsat er at gå langsomt frem, er regeringen også nødt til at give os en langstrakt plan og medfølgende vilkår at arbejde med. Fx hjælpepakker, der tilpasses længere perioder og tilrettes de brancher, der er hårdest ramt. Lovgivningen må tilrettes den virkelighed, som vi kender nu. Og det tidsperspektiv, som vi kigger ind i”, slutter Merete Holst, administrerende direktør og ejer af The Standard.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også