Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Tivoli åbner luksuscafé med pink flamingo-iste og brunsviger-snurrer

Af Rasmus Kramer Schou
Brunsviger-snurrer af Cremé by Nimb PR Foto
Brunsviger-snurrer af Cremé by Nimb PR Foto

Engang var Tivoli kun åben om sommeren.

Sådan er det ikke mere.

Der er kommet et utal af populære sæsoner. Påske, Sommer, Halloween, Jul og Vinter er det indtil videre blevet til.

Tivoli Food Hall har åbent hele året og er et godt bindeled mellem forlystelsesparken og resten af byen.

Læs også: Fyldte croissanter og brød: København har fået nyt Nutella-bageri

Creme her eller creme med hjem
Nu strækker Tivoli så sine arme længere ud mod København i deres mål om at kunne tilbyde noget for gæsterne hele året.

De åbner nemlig – Crème by Nimb.

Der er quiche, kaffe, kage og sandwich på menuen i cafeen.

Der vil være tre slags signatur-madtærter hver dag: en vegetar-, kød- og fiskeudgave.

Der er også sandwich i lyst og mørkt brød med de tre slags fyld.

Læs også: Guide: Her er  6 af de bedste pandekage-steder i København

Brunsviger-snurrer af Cremé by Nimb PR Foto

Champagnecocktails
Det er kokkene fra Fru Nimb, det står i spidsen for det salte køkken, som både er til frokostgæsten, men også til de sene timer kombineret med et glas vin.

Crème by Nimb har nemlig også hjemmelavet pink flamingo-iste, champagne, champagnecocktails og long drinks på menuen.

”Vi har længe drømt om at åbne en café uden for Haven og udvikle Nimbs gode køkken i en retning, hvor andre end hotellets gæster også kan få glæde af det,” fortæller Tivolis direktør, Lars Liebst.

“Med Crème by Nimb viderefører vi den høje kvalitet, som er kendt fra Nimb, men i en mere tilgængelig hverdagsluksusudgave med mulighed for enten take away eller for at kunne nyde maden i en flot café.”

Læs også: Helt unik café er åbnet i København: Her serveres marengs og rosé i lyserødt univers

Cremé by Nimb PR Foto

Brunsviger-snurre
Nimbs konditori Cakenhagen står for det søde til eftermiddagskaffen og laver chokolader, chokoladebarer og særlige Crème by Nimb-cookies.

Allerede fra kl. 7.30 dufter her af friskbagte croissanter, boller, rugbrød og brød, når cafeen åbner.

Der er også godt nyt til fans af brunsviger. Crème by Nimb har nemlig sat en særlig brunsviger-snurre på menuen.

Læs også: I hjertet af København: Historisk restaurant frister med syndigt kagebord

Hvad: Crème by Nimb
Hvor: Vesterbrogade 1
Hvornår: Åbner onsdag 11. marts. Åbent hver dag fra 7.30 til 20

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Del artikel

Andre læser også